• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sammenlignende anatomi

Oprindelige forfattere AStr og JTrJ Seneste forfatter Redaktionen

Sammenlignende anatomi. Med renæssancens øgede kendskab til anatomi blev lighederne mellem mennesket og andre hvirveldyr mht. den indre opbygning iøjnefaldende. Den franske naturforsker Pierre Belon (1517/18-64) udgav i 1555 et stort værk om fugle, hvori han anstiller den viste sammenligning af menneskets og fuglens (en hønes) skeletbygning (bearbejdet efter senere illustration af Ulisse Aldrovandi); tilsvarende knogler er mærket med samme bogstav. Sammenligningen er ikke helt korrekt; fx svarer menneskets nøgleben (l) til fuglens ønskeben (æ) og ikke til ravnenæbsbenet (m). Lighederne blev ikke opfattet som tegn på en fælles afstamning, men som udtryk for Skaberens grundlæggende bygningsplan (arketype) for de større landdyr.

Sammenlignende anatomi. Med renæssancens øgede kendskab til anatomi blev lighederne mellem mennesket og andre hvirveldyr mht. den indre opbygning iøjnefaldende. Den franske naturforsker Pierre Belon (1517/18-64) udgav i 1555 et stort værk om fugle, hvori han anstiller den viste sammenligning af menneskets og fuglens (en hønes) skeletbygning (bearbejdet efter senere illustration af Ulisse Aldrovandi); tilsvarende knogler er mærket med samme bogstav. Sammenligningen er ikke helt korrekt; fx svarer menneskets nøgleben (l) til fuglens ønskeben (æ) og ikke til ravnenæbsbenet (m). Lighederne blev ikke opfattet som tegn på en fælles afstamning, men som udtryk for Skaberens grundlæggende bygningsplan (arketype) for de større landdyr.

sammenlignende anatomi, komparativ anatomi, i botanikken kaldet sammenlignende morfologi, sammenlignende studier af legemets og organernes udformning hos forskellige dyre- eller plantearter. Ved denne sammenligning søges en forståelse af strukturernes udviklingshistoriske tilpasning, adaptation, til de funktionskrav, som forskellige livsbetingelser stiller. Studierne omfatter såvel nulevende organismer som fossiler af uddøde arter (se palæontologi). Den sammenlignende anatomi og morfologi spiller en central rolle i biologisk klassifikation, dvs. udredning af arternes slægtskabsforhold, se evolution og fylogeni.

Strukturer med en fælles udviklingshistorisk oprindelse, fx fuglens vinge, menneskets arm og sælens luffe, betegnes homologe organer. Homologi kan være uigennemskuelig ved studier af de udvoksede organismer; fx er det ikke indlysende, at leddet mellem knoglerne, hammeren og ambolten i pattedyrs mellemøre er homologt med hajers kæbeled (se øre). Slægtskabet kan dog ofte afsløres ved sammenlignende studier af organismerne under deres fosterudvikling, komparativ embryologi.

Omvendt kan strukturer med lignende udseende og funktion være morfologisk og udviklingshistorisk forskellige — man taler da om analogier. Kæruldens hvide uld er fx blomstens omdannede bæger, mens der hos bomuld er tale om udvækster fra frøets overfladevæv, epidermis.

Den sammenlignende anatomi blev især udviklet som grundlag for zoologisk klassifikation af den franske naturforsker Georges Cuvier, der var inspireret af svenskeren Carl von Linnés biologiske systematik. Inden for botanikken har undersøgelser af Wilhelm Hofmeister midt i 1800-t. udredt generationsskiftet hos mosser, karsporeplanter og frøplanter og dermed påvist en sandsynlig udviklingstendens i form af reduktion af gametofytgenerationen. Se også formering.