G-punkt, (fork.f. eng. Gräfenberg spot, efter den tysk-amerikanske gynækolog Ernst Gräfenberg, 1881-1957), erogent område i vaginas forvæg beskrevet af Gräfenberg i 1944. Som hos manden er kvindens urinrør omgivet af blodfyldt, svampet væv, der under seksuel stimulation svulmer op, og hvorfra der kan udløses en intens orgasme.
I 1950 beskrev Gräfenberg, at orgasme hos kvinder i nogle tilfælde ledsages af en stødvis væskeafgivelse som ved mandlig ejakulation. Denne væskeudtømning forekom især efter stimulation af G-punktet. Gräfenbergs to iagttagelser forblev ret upåagtede indtil 1970'erne. Eksistensen af en kvindelig ejakulation betvivles dog fortsat, og nogle forskere mener, der blot er tale om urinafgang. Se også kønsorganer.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki