biomekanik

© Finn Bojsen-Møller

Biomekanik. Biomekanisk analyse af fodens bevægelser under et almindeligt skridt. Lysdioder er hæftet på storetåens spids (A), ved storetåens grundled (B), ved ankelledet (C) og på underbenet (D). Dioderne er tændt hhv. slukket i perioder på 10 millisekunder, og deres bevægelse er fotograferet med et permanent åbent kamera. Hele foden kan ses i seks positioner, indfotograferet under seks lysglimt. Ved måling af det enkelte lysspors længde kan hastighed og acceleration beregnes i enhver position under bevægelsen. Tallene i billedet angiver tiden i millisekunder, regnet fra hælens anslag mod underlaget.

biomekanik, forskningsfelt, hvor legemet, navnlig bevægeapparatet, undersøges med mekanisk-fysiske målemetoder. Sigtet er at opnå eksakte beskrivelser af det komplekse samspil mellem bevægeapparatets aktive (muskler) og passive (knogler, led og sener) elementer under belastning og bevægelse af legemet samt at formulere de principper, der ligger til grund for bevægeapparatets artsspecifikke udformning, dets dimensionering og styring.

Studierne samler sig især om undersøgelser af knogle-, brusk-, sene- og muskelvævs materialeegenskaber og biologiske reaktioner på statiske og dynamiske belastninger samt om analyser af det intakte legeme, dels i forbindelse med almindelige funktioner såsom gang, løb, åndedræt, bidfunktion og stemmedannelse, dels i specielle funktioner, som de forekommer i arbejdsliv og idræt. Det er af særlig interesse at klarlægge funktion, belastning og tolerancer for de deltagende elementer, herunder karakterisering af alders- og kønsafhængige forskelle.

De biomekaniske forskningsresultater har især betydning for patienter i forbindelse med udredning af årsager til belastnings- og nedslidningsskader på bevægeapparatet, udredning af ulykkesmekanismer (traumatologi), rationel tilrettelæggelse af trænings- og genoptræningsprogrammer, udvikling af sports- og beskyttelsesudstyr samt protesekonstruktioner og endelig i forbindelse med fysisk arbejdspladsindretning.

Biomekaniske målinger har bl.a. givet viden om de kræfter, som virker i hofteleddet under gang. Fx er elektriske kraftmålere blevet indopereret i lårbenshovedet; resultaterne er anvendt ved konstruktion af hofteledsproteser. Menneskets gangfunktion er blevet undersøgt på et gulv med elektroniske kraftmålere, som registrerer kræfterne mellem fødder og gulv. Målingerne har givet viden om den normale gang og om ændringer pga. sygdomme, fx slidgigt. Målingerne kan også bruges til at følge ændringer i gangfunktionen efter operationer i benene og efter træningsprogrammer. Andre målesystemer kan aflæse placeringen og størrelsen af fodens kraft mod underlaget, en viden, som anvendes ved konstruktion af ortopædisk fodtøj. Betegnelsen biomekanik bruges også om et treårigt teoretisk studium af kiropraktik ved Odense Universitet.