fysiologi, (af gr. physis 'natur' og -logi), læren om den levende organismes funktioner; opdeles ofte i human fysiologi, zoofysiologi og plantefysiologi, men kan også opdeles i delområder efter integrationsniveau, fx cellefysiologi i modsætning til organfysiologi. Faget, som bl.a. er et af lægestudiets biologiske fundamenter, har relation til såvel anatomi, der omhandler organismers struktur, som biokemi, der omhandler livsfunktioner på molekylært niveau. I praksis er grænsen mellem fysiologi på cellulært og subcellulært niveau og biokemi noget uskarp.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki