Middellevetiden var i 1990 63 år for begge køn. Fødselstallet blev i 1993 anslået til 45 pr. 1000 indbyggere, hvilket sammenholdt med en anslået dødelighed på 10 pr. 1000 medfører en stigning i indbyggertallet på ca. 3% pr. år. Landet har oplevet et beskedent fald i fertiliteten (fra seks til fem børn i gennemsnit pr. kvinde) i modsætning til et meget kraftigt fald i børnedødeligheden fra 206 til 51 dødsfald blandt 1000 levendefødte børn (i perioden 1950-90).
Pga. forbedret levestandard har dødsårsagerne ændret sig fra at være epidemiske sygdomme og underernæring til livsstilsrelaterede sygdomme såsom sukkersyge (diabetes mellitus), åreforkalkning og kræft. Krigen mellem Iran og Irak 1980-88, jordskælvskatastrofen i 1990 og oversvømmelser i 1993 har også påvirket dødeligheden. Stigende middellevetid har yderligere ændret sygdomsprofilen. Malaria, spedalskhed, tuberkulose, leishmaniasis og brucellose forekommer stadig, men i aftagende antal. 108 tilfælde af aids er anmeldt til WHO indtil 1995; det rette antal må dog antages at være noget højere.
Læs mere om Iran.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger i Bøger app | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki