Japan (Sundhedsforhold)

Middellevetiden var i 1995 steget til 83 år for kvinder og 76 år for mænd, den højeste i verden. Spædbørnsdødeligheden er den laveste med ca. fire pr. 1000 levendefødte.

Japan adskiller sig markant fra andre industrialiserede lande mht. sygdomspanorama. I forhold til Australien og New Zealand, hvis sygelighedsforhold meget ligner NV-Europas, er der 3-4 gange lavere dødelighed af brystkræft, dobbelt så stor dødelighed pga. kroniske leversygdomme inkl. leverkræft og fire gange højere dødelighed af mavekræft, mens dødeligheden af hjertekransåresygdomme er 4-5 gange mindre i Japan. Det er sandsynligt, at både den høje forekomst af mavekræft og den lave hyppighed af hjertesygdom er relateret til levevilkårene, specielt kostvaner, hvilket bestyrkes af det forhold, at japanere i forhold til nordvesteuropæere gnsntl. har et lavt indhold af kolesterol i blodet.

Over 50% af voksne japanske mænd ryger, mens under 20% af kvinderne gør det. Dødeligheden af lungekræft er for begge køn under halvdelen af den danske.

Japan bruger ca. 6% af BNP på sundhedsvæsenet, dvs. omtrent som Danmark, og ca. 30% af alle offentlige udgifter går til sundhedsvæsenet. Hele befolkningen er delvis dækket i tilfælde af sygdom, næsten fuldstændig ved indlæggelse. I alt dækker det offentlige ca. 70% af alle udgifter til sundhedsvæsenet. Den overvejende del af de øvrige udgifter dækkes af forskellige forsikringssystemer betalt af arbejdsgiverne. I stort set alle dele af sundhedsvæsenet er der dog en vis egenbetaling for patienterne. Japan har ca. 15 sygehussenge pr. 1000 indb., dvs. tre gange så mange som i Danmark. Der var i 1992 ca. 10.000 sygehuse med mere end 20 senge; ca. ³/₄ af disse sygehuse var private. Herudover fandtes der samme år ca. 80.000 klinikker med færre end 20 senge; langt den overvejende del var private. Der er 1,6 læger og 1,8 sygeplejersker pr. 1000 indb.

Læs mere om Japan.