Polen - sundhedsforhold

Befolkningens middellevetid er kun ganske langsomt stigende. Den var for mænd 66,6 år i 1970 og 68,2 år i 1996. De tilsvarende tal for kvinder var 73,2 år og 76,7 år. Spædbarnsdødeligheden faldt 1970-96 fra 33,2 til 12,2 pr. 1000 levendefødte børn. Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag og var i 1996 næsten dobbelt så hyppige som i Danmark. I modsætning til Vesteuropa har der først fra 1991 vist sig et svagt fald. Kræft er den næsthyppigste dødsårsag og ligger stabilt på niveau som i Danmark. Det samme gælder dødeligheden pga. lungekræft. I 1993 blev det oplyst, at 51% af polske mænd var rygere; for kvinder var tallet 29%. Alkoholforbruget blev i 1996 angivet til 6,2 l pr. voksen. Dødelighed pga. ydre årsager inkl. forgiftninger lå ca. 50% højere end i Danmark. I 1996 var der 0,4 tilfælde af tuberkulose pr. 1000 indb., dvs. ca. fire gange flere end i Danmark.

Det polske sundhedsvæsen har fra 1990 bevæget sig fra central styring mod decentralisering. I 1994 brugte Polen 4,4% af BNP på sundhedsvæsenet, hvoraf ca. 10% var egenbetaling, bl.a. for selve opholdet på sygehuse. I 1999 blev sygeforsikringen reformeret med regionale forsikringsfonde, hvortil indbetalingerne er afhængige af indkomst; for arbejdsløse og pensionister betales de af staten. Samtidig udbygges den primære sundhedstjeneste. I 1995 var der 6,3 sygehussenge pr. 1000 indb. mod 6,7 i 1980. Der var i 1995 2,3 læger pr. 1000 indb., og i 1990 var det tilsvarende tal for sygeplejersker 5,3.

Læs mere om Polen.