Rumænien - sundhedsforhold

Verificeret
Artiklens indhold er godkendt af redaktionen.

I 1970 var middellevetiden for mænd 65,7 år og i 1996 65,1. For kvinder var de tilsvarende tal 70,3 og 72,8. Spædbørnsdødeligheden i 1996 var 22,3 pr. 1000 levendefødte, mere end tre gange højere end den danske, men dog et fald fra 49,3 i 1970. Abort var strengt forbudt før 1990, men i 1996 var der ca. to aborter for hver fødsel. Ca. 2/3 af alle dødsfald skyldes hjerte-kar-sygdomme, og andelen er fortsat stigende. Forekomsten af tuberkulose er tiltagende, og i 1996 var der 107 tilfælde pr. 100.000 indbyggere, dvs. ti gange så mange som i Danmark. Et særligt problem udgør hiv-smitte hos børn, idet man anslår, at ca. halvdelen af alle smittede børn i Europa er rumænske. Smitten var dels forårsaget af anvendelse af blodtransfusion til at korrigere fejlernæring, dels af mangel på sterilt engangsudstyr.

Rumænien brugte i 1990'erne ca. 3% af BNP på sundhedsvæsenet, og alle midler blev fordelt fra det centrale sundhedsministerium til regionerne. I 1996 havde landet 76 sygehussenge pr. 10.000 indbyggere og i 1995 20 læger, af hvilke 41% er praktiserende læger, og 57 sygeplejersker pr. 10.000 indbyggere i det offentlige sundhedsvæsen. Sygehusene suppleres med et stort antal poliklinikker med speciallæger og ca. 6000 klinikker med praktiserende læger.

I 1990'erne er der åbnet en række private lægeklinikker, der ikke er undergivet regulering. Med virkning fra 1999 introduceredes en tvungen sygeforsikringsordning baseret på betaling af 14% af lønnen til et centralt fond, som er ansvarligt for distribution af midlerne til regionernes sundhedsvæsen.

Læs mere om Rumænien.


 

Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Hvad er en kommentar? Her kan du kommentere artiklens indhold. Dine kommentarer er synlige for alle brugere.

Find bøger

   
   Find Lydbøger
hos Storytel
   Find bøger
bogpriser.dk
   Studiebøger
pensum.dk
   E-bøger
hos g.dk

 

Hvad er et tag? Tags er artiklens nøgleord. Artikler med et fælles tag findes ved at klikke på tagget. Når du er logget ind, kan du tilføje tags og dermed skabe sammenhænge.

Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her

Nyhedsbrev

Om artiklen

Seneste 2 forfattere
BlochP
24/11/2009
Redaktionen
09/11/2009
Oprindelig forfatter
NRosd
01/02/2009

© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki