Etikken i forbindelse med sundhedsvæsenet og livets begyndelse er overvejende funderet i eksistentielle og kulturelle værdier i det danske samfund og ofte formuleret som spørgsmålet: Går mennesket nu ikke for vidt? Kunstig befrugtning er et af mødestederne mellem ny teknik og medicinsk etik. Fra alene at omfatte partner- eller donorinsemination er nu flere teknikker tilgængelige, bl.a. IVF (in vitro-fertilisation, reagensglasbefrugtning) og IVF med teknisk indføring af én sædcelle i ægget (se barnløshed (etiske aspekter)).
Også fosterdiagnostik hører til området, som fostervandsprøve og moderkagevævsprøve, eller som diagnostik på én af fx otte celler i det befrugtede æg (præimplantationsdiagnostik). De etiske problemer er her sikkerhed mod misdannelser, og som bivirkning angst for "egenskabshygiejne" og dermed for normalitetsbegrebets dominans (se genetiske sygdomme (etiske aspekter)). Abortindgreb, både de såkaldt frie og de selektive, de sidste udført pga. risiko for svær sygdom hos fosteret, har rejst mange diskussioner om indgrebenes etiske tilladelighed. Grupper med en stærk eksistentiel holdning anser indgrebene for et brud på livets ukrænkelighed. I mange lande, herunder Danmark, støtter flertallet dog adgangen til disse indgreb, overvejende ud fra værdien frihed, her især kvindens.
Kloning, dvs. skabelse af individer som komplette kopier af eksisterende, har rejst en betydelig etisk debat verden over. Teknikken er forbudt efter dansk lov.
| Find Lydbøger hos Storytel | Find bøger på bogpriser.dk | Studiebøger på pensum.dk | E-bøger hos g.dk | ||||
Du kan bidrage til denne artikel. Log ind her
© Gyldendal 2009-2013 - Powered by MindTouch Deki