Faktaboks

B.F. Skinner

Burrhus Frederic Skinner

Født
20. marts 1904, Susquehanna i Pennsylvania, USA
Død
18. august 1990, i sit hjem i Cambridge, Massachusetts, USA
Titel
Professor ved Harvard Universitet, psykolog og behaviorist
Nationalitet
Amerikansk

B.F. Skinner sammen med sine duer.

/Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

B.F. Skinner var en amerikansk adfærdspsykolog. Han har haft stor indflydelse på psykologi gennem sit arbejde inden for adfærdspsykologi og dannede grundlag for adfærdsterapeutiske metoder. Hans særlige tilgang til psykologi kaldes for radikal behaviorisme.

I 2002 blev Skinner kåret som den mest indflydelsesrige psykolog i 1900-tallet af studiet med titlen: The 100 Most Eminent Psychologists of the 20th Century, som blev publiceret i Review of General Psychology.

Skinner udviklede begrebet operant betingning gennem eksperimenter med dyr, og han har bl.a. arbejdet for udbredelsen af falsifikation som metode i psykologi. Han mente, at psykologi burde baseres på objektive undersøgelsesmetoder fremfor subjektive beskrivelser og abstrakte henvisninger til sindet eller hjernen.

Skinner var optaget af, hvordan man kunne indrette samfundet for at forbedre menneskers vilkår. Han deltog i en lang række offentlige debatter. Skinner blev særligt kendt for diskussionen med humanisten Carl R. Rogers, som omhandlede anvendelsen af kontrol i samfundet og i psykoterapi. Han kritiserede Rogers for ikke at anerkende den kontrol, som en terapeut udviser via terapi. Skinner mente, at kontrol altid er et grundvilkår, men at man kan skabe forandringer, når man anerkender dette.

Skinner drøftede også tilegnelsen af sprog med lingvisten og samfundskritikeren Noam Chomsky. Her mente Skinner, at sprog blev tillært gennem opvæksten og i dialogen med omgivelserne, hvorimod Chomsky mente, at barnet var født med en medfødt grammatik.

Skinner blev gift med Yvonne "Eve" Blue i 1936, og sammen fik de to døtre, Julie i 1938 og Deborah i 1944. Skinner døde af leukæmi i sit hjem i 1990. Ti dage inden sin død holdt han en præsentation for American Psychological Association, APA. Han færdiggjorde artiklen om oplægget, den samme dag som han døde.

Skinners liv før adfærdspsykologien

Som ung interesserede Skinner sig for at bygge forskellige redskaber. Dette tog han med sig i sit arbejde som dørsælger af hyldebær og senere i en skobutik. Han byggede fx en maskine til at adskille modne bær fra umodne, og han udviklede et redskab til at sprede særligt støv på en kost, så det blev lettere at feje.

Oprindelig ønskede Skinner at blive forfatter. Dette fik han dog ikke succes med, og han flyttede til New York for at arbejde i en boghandel. Her læste han værker af Ivan Pavlov og John B. Watson, hvilket vækkede interessen for psykologi. I en alder af 24 år blev han indskrevet på psykologisk institut ved Harvard Universitet.

Skinners tidlige karriere

Ved begyndelsen af sine studier fandt Skinner en mentor i William John Crozier (1892-1955), som stod for fysiologisk institut. Crozier ønskede, at man undersøgte dyrs adfærd som en helhed uden at spekulere over indre processer. Både psykologisk institut og fysiologisk institut forventede, at den anden afdeling havde ansvaret for Skinner, men i praksis fik han mulighed for at gøre, som han ønskede.

Skinner udviklede en række redskaber til at undersøge rotters adfærd, men hans helt store gennembrud var, da han skabte et registreringsredskab (cumulative recorder). Redskabet kunne optage, når rotterne reagerede, og gjorde det muligt for Skinner at dokumentere betingningsmønstre. Arbejdet dannede grundlag for hans første bog, som udkom i 1938, The Behavior of Organisms og for hans senere arbejde i 1957 med Schedules of Reinforcement ('betingningsmønstre') sammen med Charles Ferster (1922-1981).

Skinners projekter

Hans arbejde med maskiner og betingning resulterede i, at han byggede flere specielle projekter såsom "spædbarnet i kassen" og et missilsystem baseret på duer.

Spædbarnet i kassen

Skinner Box
Baby in a Box, eller Skinner Box, blev denne babyseng kendt som. Den blev opfattet som et redskab til at udføre forsøg på spædbørn, men var i virkeligheden en opvarmet tremmeseng af plexiglas.
Skinner Box
Af /Photo Researchers/Ritzau Scanpix.

Da Skinners andet barn kom til verden, blev hans kone bekymret for, om tremmesenge kunne skade eller kvæle en baby. Hun bad derfor Skinner om at skabe et alternativ til de traditionelle tremmesenge, som ikke var til fare for deres datter.

Skinner udviklede en tremmeseng, som både var opvarmet og bestod af plexiglas. Da han var tilfreds med resultatet, ville han gerne vise det til omverdenen. Han indsendte derfor en artikel om babysengen til det populære magasin Lady’s Home Journal. Redaktøren, som ønskede en fængende titel, udsendte den under titlen Baby in a Box.

Artiklens titel resulterede i mange misforståelser, hvor Skinners eksperimenter med dyr blev blandet sammen med hans babyseng. Der svirrede bl.a. rygter om, at han udførte eksperimenter med sine egne døtre, og at de udviklede psykiske forstyrrelser. Både Skinner og hans døtre har løbende forsøgt at mane disse rygter i jorden, men de forfulgte ham lige siden.

I virkeligheden blev the babytender, som Skinner kaldte sengen, udelukkende brugt som en helt almindelig tremmeseng.

Skinners missilsystem

Under 2. Verdenskrig bidrog Skinner til krigen ved at stille sine evner til rådighed for USA. På dette tidspunkt var amerikanerne i fuld gang med at udvikle våben, som kunne hjælpe dem med at vinde krigen. Skinner modtog finansiering til et hemmeligt projekt, hvor han betingede duer til at ramme krigsskibe.

Duerne blev trænet til at hakke efter skibe og monteret til missiler. Projektet var en succes, og duerne viste sig at være pålidelige. Men da radaren blev udviklet, blev projektet kasseret. Arbejdet med duerne imponerede imidlertid Skinner, og herefter anvendte han duer i sit arbejde, da de lærer hurtigere end rotter.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig