B.F. Skinner

B.F. Skinner var en amerikansk adfærdspsykolog. Han har haft stor indflydelse på psykologi gennem sit arbejde inden for adfærdspsykologi og dannede grundlag for adfærdsterapeutiske metoder. Hans særlige tilgang til psykologi kaldes for radikal behaviorisme.

I 2002 blev Skinner kåret som den mest indflydelsesrige psykolog i 1900-tallet af studiet med titlen: The 100 Most Eminent Psychologists of the 20th Century, som blev publiceret i Review of General Psychology.

Skinner udviklede begrebet operant betingning gennem eksperimenter med dyr, og han har bl.a. arbejdet for udbredelsen af falsifikation som metode i psykologi. Han mente, at psykologi burde baseres på objektive undersøgelsesmetoder fremfor subjektive beskrivelser og abstrakte henvisninger til sindet eller hjernen.

Skinner var optaget af, hvordan man kunne indrette samfundet for at forbedre menneskers vilkår. Han deltog i en lang række offentlige debatter. Skinner blev særligt kendt for diskussionen med humanisten Carl R. Rogers, som omhandlede anvendelsen af kontrol i samfundet og i psykoterapi. Han kritiserede Rogers for ikke at anerkende den kontrol, som en terapeut udviser via terapi. Skinner mente, at kontrol altid er et grundvilkår, men at man kan skabe forandringer, når man anerkender dette.

Skinner drøftede også tilegnelsen af sprog med lingvisten og samfundskritikeren Noam Chomsky. Her mente Skinner, at sprog blev tillært gennem opvæksten og i dialogen med omgivelserne, hvorimod Chomsky mente, at barnet var født med en medfødt grammatik.

Skinner blev gift med Yvonne "Eve" Blue i 1936, og sammen fik de to døtre, Julie i 1938 og Deborah i 1944. Skinner døde af leukæmi i sit hjem i 1990. Ti dage inden sin død holdt han en præsentation for American Psychological Association, APA. Han færdiggjorde artiklen om oplægget, den samme dag som han døde.