Faktaboks

Donald Olding Hebb
Født
1904
Død
1985

Donald Olding Hebb, 1904-1985, canadisk psykolog, fra 1947 professor ved McGill universitetet. Med sine kontakter til såvel amerikanske som europæiske forskningscentre samt sin alsidige psykologiske interesse blev Hebb toneangivende for udviklingen af canadisk psykologi.

Stærkt inspireret af den amerikanske psykolog Karl Lashley er Hebbs forskningsmæssige indsats koncentreret om det neuropsykologiske område, hvor hans teori om cell assemblies — samvirkende områder af hjernebarken — har været betydningsfuld for forståelsen af fænomener som perception og hukommelse.

Donald Olding Hebbs hovedværk er Organization of Behaviour. A Neuropsychological Approach (1949). På dansk foreligger A Textbook of Psychology (3. ed. 1972, da. Psykologi, 1975), der gennemgår centrale psykologiske emner på et neuropsykologisk grundlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig