Henry A. Murray, Henry Alexander Murray, 1893-1988, amerikansk psykolog, der i 1930'erne ved Harvard University sammen med Gordon Allport grundlagde den moderne personlighedspsykologi. Hans teoretiske orientering var psykoanalytisk inspireret, men hans særlige interesse var de menneskelige behov, som han udforskede og klassificerede i en stort anlagt undersøgelse publiceret i værket Explorations in Personality (1938). Af dette arbejde udsprang også hans meget anvendte projektive test Thematic Apperception Test (TAT), se psykologiske test.
Henry A. Murray
Faktaboks
Henry A. Murray
- Født
- 1893
- Død
- 1988
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.