John B. Watson.

Den amerikanske psykolog John B. Watson.

John B. Watson.
Af .

Behaviorisme er en psykologisk teori og forskningsmetode, hvis område er adfærd. Behaviorismen insisterer på, at en teori eller hypotese skal kunne modbevises via en objektiv test. Hvis teorien ikke kan modbevises, er det ikke en tilstrækkelig videnskabelig teori. Behaviorismen lægger desuden vægt på årsagssammenhænge (kausalitet) og kritiserer andre grene af psykologien for at være for upræcise og for at have for mange usammenhængende teorier.

Faktaboks

Etymologi
Behaviorisme er sammensat af amerikansk behavior 'opførsel, adfærd' og -isme.

Behaviorisme anvender altså en positivistisk tilgang med et stort fokus på, at psykologi bør baseres på falsificerbare observationer af adfærd, fremfor at anvende videnskabelige tilgange som ikke kan modbevises.

Denne tilgang har historisk resulteret i flere akademiske konflikter med mange psykologiske retninger.

Behaviorismens teorier og retninger

Igennem tiden er der opstået flere teoretiske retninger indenfor behaviorisme, som hver især afviger på centrale områder. Radikal behaviorisme, af B.F. Skinner, er særligt kendt i moderne tid. Det er ofte denne gren af behaviorismen, som hyppigst præsenteres som repræsentant for al behaviorisme – især fra kritikere. Alligevel findes der en række forskellige tilgange til behaviorisme.

Behaviorismens oprindelsesland er USA, hvor dens konkrete og virkelighedsnære indhold gav den mange tilhængere. Som en af de første forskere opdagede Edward L. Thorndike i 1911 princippet om belønningens betydning for etablering af adfærd. Ivan Pavlovs betingning af hunde bliver også anvendt flittigt af behaviorismen, på trods af at Pavlov ikke er behaviorist men fysiolog.

Klassisk behaviorisme

Klassisk behaviorisme blev præsenteret første gang af John B. Watson i 1913 i artiklen Psychology as the behaviorist views it. Her præsenterede Watson sit syn på, hvordan psykologi bør undersøges, og han rettede skarp kritik mod introspektion, typisk forbundet med Wilhelm Wundt, for ikke at være en videnskabelig metode. Wundt trænede mennesker i at observere deres egne tanker og følelser for dernæst at drage konklusioner om psykologi.

Dette betragtede Watson som en subjektiv metode, der indeholder en stor fare for at bekræfte forudindtagede antagelser. Han mente ikke, at resultaterne fra introspektion kan bekræftes eller afkræftes via objektive metoder.

Clark L. Hull: Neobehaviorismen

I 1943 forsøgte Clark L. Hull at udforme en matematisk beregning af indlæringsprocesser. Denne tilgang kendes under navnet neobehaviorisme. Hull blev ofte sat i kontrast med Skinners radikale behaviorisme og Edward C. Tolmans tilgang, der var en blanding af gestaltpsykologi og behaviorisme. Tolman har efterfølgende dannet basis for kognitionspsykologien.

Hull var særlig præget af sin baggrund som ingeniør. Han ville beskrive psykologi via regressionsformler og dernæst postulater, som han ønskede skulle kunne modbevises via objektive mål. Hull mente, at man via målbar adfærd kan observere indirekte fænomener, såsom biologiske behov (fx sult)

Regressionsformler

Hulls regressionsformler kunne eksempelvis tage følgende form: \[Sandsynlighed \: for \: adfærd \: i \: en \: bestemt \: situation \: = Sult \: x \: tidligere \: erfaringer\] Dernæst ville endnu en formel beskrive sult, og en ny formel beskrive tidligere erfaringer. Derved kunne Hull beskrive ét fænomen, uden at skulle beskrive alle fænomener detaljeret. Han så psykologis opgave, som at gøre fænomenerne mere detaljerede gennem denne formidlingsform.

Hans regressionsformler anvendes i dag i begrænset omfang til at formidle fænomener indenfor psykologi. Alligevel anvendes regression som en af de primære statistiske metoder indenfor psykologi.

Postulater

Desto lettere et argument eller postulat i princippet kunne modbevises, desto stærkere et argument blev det, såfremt dette argument ikke kunne modbevises. Hvis man påstod, at "Hunde aldrig kan gø", ville dette let kunne modbevises, ved at man fik en enkelt hund til at gø en enkelt gang. Hvis det ikke kunne lade sig gøre, ville argument stå meget stærkt. Disse postulater var derfor stærkt relateret til falsifikation, kendt via Karl R. Popper.

B.F. Skinner: Radikal behaviorisme

B.F. Skinner tog en mere hård tilgang til indirekte fænomener. Han foretrak, at behaviorismen fokuserede på direkte fænomener, som kunne observeres og måles. Denne tilgang kendes som radikal behaviorisme. Skinner lavede en distinktion mellem overt versus covert adfærd, (på dansk: tydelig versus skjult adfærd). Tydelig adfærd kan observeres af andre mennesker, hvorimod skjult adfærd kun kan observeres af individet selv. Eksempelvis betragtes tanker som skjult adfærd, hvorimod tale og sang betragtes som tydelig adfærd.

Skinner udgav bogen Schedules of Reinforcement i 1957 sammen med Charles Bohris Ferster, som beskriver betingningsmønstre. Den omhandler, hvordan man kan skabe vedholden adfærd, og hvordan mennesker kan blive afhængige. Den anvendes især i adfærdsterapi.

Derudover har Skinner udgivet en række psykologiske værker, som beskriver tilgangen fra den radikale behaviorisme, herunder The behavior of organisms: An experimental analysis i 1938 og Science and Human Behavior i 1953. Han udgav desuden en fiktionsbog i 1948, Walden Two, som beskriver et utopisk samfund.

Fællestræk for de teoretiske retninger

Fælles for de forskellige typer af behaviorisme er, at de arbejder med lovmæssigheder for påvirkning af en organisme, dennes reaktion og konsekvenserne heraf. Der skelnes ikke mellem sjæl og krop, og al adfærd forventes at have en fysiologisk komponent.

Skinner kritiserede ofte kognitionspsykologien for at genbruge sjælebegrebet, når kognitionspsykologier beskrev the mind eller hjernen, som forklaring på menneskers adfærd. Han ønskede i stedet, at man kom med konkrete forklaringer, der tog udgangspunkt i målbar adfærd.

Ligeledes kritiserede han neuropsykologien for på daværende tidspunkt ikke at have tilstrækkeligt effektive metoder til at kunne forklare menneskers adfærd. Skinner forudsagde, at neuropsykologien med tiden ville udvikle bedre metoder. Men indtil da var forskning i adfærd var mere effektivt, mente han.

Filosofiske tilgange fra behaviorismen

Behaviorisme arbejder med årsagssammenhænge til adfærd. Der er altid kausalitet i menneskers adfærd, hvilket kendes som determinisme.

Dette medfører, at man betvivler tilstedeværelsen af en fri vilje. Tanker, følelser og anden adfærd er et resultat af individets indlæringshistorie kombineret med arvelige dispositioner og et element af tilfældighed. I princippet definerer behaviorismen ikke hvad der er "sund" eller "syg" adfærd for mennesket. For adfærden er udformet som en konsekvens af miljøet og den evolutionære arv.

Logisk behaviorisme

Logisk behaviorisme er en filosofisk form for behaviorisme, som oprindelig blev udviklet fra den logiske positivisme, især af Rudolf Carnap, som et svar på bevidsthedsproblemet. Den logiske behaviorisme benægter ikke, at der findes indre og private bevidsthedsfænomener. Men den hævder blot, at enhver psykologisk påstand om en persons bevidsthedsliv vil kunne "oversættes" eller analyseres til påstande, der meningsmæssigt er identiske, om denne persons adfærd.

Oprindelig endte "oversættelsen" eller analysen med påstande om en direkte iagttagelig adfærd. Hos John L. Austin, Gilbert Ryle og i Ludwig Wittgensteins senere forfatterskab blev den logiske behaviorisme imidlertid videreudviklet til en lære om, at påstande om en persons bevidsthedsliv kan opfattes som påstande om dispositioner til bestemte typer af adfærd.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig