Betingning er i adfærdspsykologi og fysiologi en sammenkobling af stimuli (sanseindtryk) og respons (reaktion). Typisk definerer man betingning som en stimulus og en respons, der bliver forbundet med hinanden. Men betingning kan også være en respons og en respons, der kædes sammen med hinanden, eller en stimulus og en anden stimulus, som bindes sammen.

Når en stimulus kobles sammen med en respons, taler man om klassisk betingning (respondent betingning, signalindlæring). Hvis responsen efterfølges af en reinforcer (belønning/straf), kalder man det operant betingning.

Klassisk betingning

Ivan Pavlov.

Den russiske fysiolog Ivan Pavlov, hvis hundeforsøg dannede grundlaget for begrebet klassisk betingning. Udateret fotografi.

Ivan Pavlov.
Af .

Klassisk betingning blev opdaget af Ivan Pavlov omkring 1920. I sine forsøg sikrede han sig først, at lyden af en metronom ikke fremkaldte spytsekretion hos en hund. Men efter at han havde fodret hunden nogle gange samtidig med, at metronomen ringede, viste det sig, at lyden alene kunne få hunden til at savle.

Oprindelig var lyden af metronomen en neutral stimulus, mens lugten af maden var en ubetinget (ikke indlært) stimulus. Den neutrale stimulus blev således til en betinget stimulus, der kunne udløse en betinget respons.

Operant betingning

B.F. Skinner.

Den amerikanske psykolog B.F. Skinner sammen med sine duer.

Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 4.0

De efterfølgende konsekvenser (straf vs. belønning) af en respons er afgørende for, om denne respons styrkes eller svækkes. Disse konsekvenser kendes som reinforcere (forstærkere). På denne måde kan en betingning gøres stærkere (kendt som forstærkning) eller endog helt forsvinde (kendt som udslukning). Det er især den amerikanske psykolog B.F. Skinner, der har anvist principperne for og lovmæssighederne i operant betingning.

Reinforcere

Man skelner mellem primære og sekundære reinforcere. En primær reinforcer er udvalgt via evolution til at være forstærkende for artens medlemmer. En sekundær reinforcer er gennem betingning blevet forstærkende for den enkelte person.

Eksempelvis bliver mad betragtet som en primær reinforcer, hvilket betyder, at alle mennesker i større eller mindre grad bliver forstærket af mad. Det skyldes, at det er hensigtsmæssigt for artens medlemmer at blive motiveret af mad for at sikre dens overlevelse. Penge er derimod en sekundær reinforcer. Den er ikke udvalgt via evolution, men er tillært for hvert enkelt individ gennem deres liv.

Andre eksempler på sekundære reinforcere kan være frimærker, samlekort eller andre sanseindtryk, som er blevet forbundet med en primær reinforcer. Sekundære reinforcere er kun forstærkende, så længe de vedvarende bliver parret med en primær reinforcer, typisk gennem klassisk betingning.

Forstærkning og straf fra et operant perspektiv

Reinforcere opdeles i positive og negative reinforcere. Mad og drikke kaldes primære positive reinforcere, hvorimod fysisk skade er en primær negativ reinforcer. De beskrives således, da mad og drikke naturligt forstærker, når de præsenteres, hvorimod fysisk skade naturligt forstærker, når det fjernes.

Der kan skelnes mellem positiv straf, negativ straf, positiv forstærkning og negativ forstærkning. I denne sammenhæng har ordene "positiv" og "negativ" dog ikke noget at gøre med, om noget er behageligt eller ubehageligt. Der er i stedet tale om, hvorvidt en stimulus (sanseindtryk) introduceres eller fjernes. Positiv straf og positiv forstærkning beskriver derfor, at henholdsvis en negativ reinforcer eller en positiv reinforcer introduceres. På samme måde, beskriver negativ straf og negativ forstærkning, hvordan henholdsvis en positiv eller negativ reinforcer fjernes.

Negativ reinforcer

En negativ reinforcer forstærker som negativ forstærkning. Hvis man hører en ubehagelig hyletone i bil, som først går væk når man har spændt sin sikkerhedssele, så er der tale om negativ forstærkning. Ved at tonen går væk, efter man har spændt selen, bliver det mere sandsynligt, at man fremover spænder sin sikkerhedssele.

En negativ reinforcer kan også anvendes som en positiv straf. Hvis man brænder sig, når man rører ved en kogeplade, kaldes det for positiv straf. Ved at man brænder sig, reducerer det sandsynligheden for, at man rører ved kogepladen på et andet tidspunkt.

Positiv reinforcer

En positiv reinforcer forstærker, når den er en positiv forstærkning. Hvis et barn får chokolade efter at have ryddet op på sit værelse, er det positiv forstærkning. Chokoladen introduceres og øger sandsynligheden for, at barnet rydder op på sit værelse en anden gang.

På samme vis kan en positiv reinforcer også være en negativ straf. Hvis et barn råber op ved spisebordet, hvorefter chokoladekagen fjernes fra bordet, betegnes det som negativ straf. Sandsynligheden for, at barnet råber en anden gang ved spisebordet bliver derved gjort mindre.

Definitionen af straf og belønning

I 2006 drøftede en række adfærdspsykologer i The behavior analyst definitionerne på straf og forstærkning. Dette var dog langt fra første gang, at definitionen var oppe at vende. Distinktionen stammer primært fra den radikale behaviorisme, hvorimod andre behavioristiske retninger, såsom neobehaviorisme, ikke på samme vis skelner mellem straf og forstærkning.

Nogle adfærdspsykologer foretrækker at undlade distinktioner mellem straf og forstærkning. I stedet anvender de udtryk som straf og belønning. Dette gør de med henvisning til negative vs. positive reinforcere for bedre at kunne formidle forskningen til omverdenen, for lettere at kunne perspektiverer til andre grene af psykologien, eller fordi de ser udfordringer i identificeringen.

Visse adfærdspsykologiske teorier, som fx teorien om reinforceringssensitivitet (en individualiseret tilgang til betingning), betegner i stedet negative reinforcere som straf og positive reinforcere som belønning, uden skelen til hvorvidt processen betegnes som negativ eller positiv forstærkning.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig