Gruppepsykologi, udforskning af socialpsykologiske aspekter af individers adfærd i sociale grupper. Især forskes i gruppens betydning for individers normdannelse, kommunikation, beslutning, perception, præstation, moral og tilfredshed samt individers indflydelse på gruppens aktiviteter.

Af betydning for gruppepsykologiens udvikling var ingeniøren N. Triplets tidlige (1897) eksperimentelle påvisning af, at børn arbejder mere effektivt i grupper end alene; sociologers påvisning af primærgruppers (fx familiens og børnelegegruppers) betydning for dannelse af værdier (C. Cooley); gruppestørrelsens betydning for gruppens funktion (G. Simmel) samt kontrollerede eksperimenter med små arbejdsgrupper på Hawthorne-fabrikken i USA (E. Mayo).

Efter en kortvarig, mere filosofisk diskussion om eksistensen af en gruppesjæl (W. McDougall) og gruppebevidsthed kom et afgørende gennembrud i gruppepsykologien i midten af 1930'erne. Det var K. Lewin og hans medarbejderes studier af gruppens påvirkning af det enkelte individ, der banede vejen for en række klassiske studier. Det blev påvist, hvorledes forskellige ledelsesformer (demokratisk, autoritær, laissez-faire) påvirker gruppeatmosfæren og gruppemedlemmernes adfærd; hvorledes gruppepræstationer er afhængige af opgavens karakter og medlemmernes indbyrdes relationer (en korrektion af Triplets resultater); hvordan gruppemajoriteten kan påvirke gruppemedlemmers beslutning mod en fælles norm; hvorledes gruppeminoriteter delvis kan påvirke majoriteten. Opmærksomhed vakte også undersøgelser over, hvorledes nævninge når frem til en fælles kendelse, samt hvorfor grupper tør tage mere risikobetonede beslutninger end enkeltpersoner. Feltstudier fra 1960'erne og 1970'erne afslørede den store betydning, grupper har for individers sociale og politiske orientering, normdannelser og etablering af gruppens samhørighedsfølelse, når der opstår konflikter i forhold til andre grupper (M. Sherif, P. Zimbardo).

Gruppesamhørighed har stor betydning for gruppers præstationer og sociale velvære, idet der skabes en "vi"-følelse. Dette blev dokumenteret under 2. Verdenskrig ved studier af soldaters kampmoral (S. Stouffer). Gruppepsykologisk forskning baseret på J. Morenos rollespilsteknik, psyko- og sociodrama var af stor betydning for udvikling af både gruppeterapi og sensitivitetstræningskurser. Sidstnævnte benyttes endvidere inden for erhvervslivet i form af leder- og medarbejderkurser til udvikling af deltagernes indsigt i gruppepsykologiske processer og deltagernes måde at fungere på i en gruppe. I nyere tid har gruppepsykologien fået en renæssance inden for informationsteknologi.

Se også gruppe og gruppedynamik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig