Kognitionspsykologi. En simpel model for kognitiv informationsbehandling. Input fra sanseorganerne indkodes, når de overføres til det centrale arbejdslager. Her afgør styreprocesser, om de skal omkodes (ved brug af information fra langtidshukommelsen), om der skal reageres udadtil (output), og om informationen skal overføres til langtidsopbevaring.

.

Kognitionspsykologi er den del af psykologien, der studerer skabelse, tilegnelse og anvendelse af viden. Betegnelsen vandt indpas i 1960'erne som led i den "kognitive revolutions" opgør med behavioristisk psykologi (se kognitionsforskning).

Kognitionspsykologien samlede en række områder fra den klassiske eksperimentalpsykologi: sansning og perception, opmærksomhed, hukommelse, tænkning og problemløsning, begreber og sprogfærdighed. Motiveringen var en bestræbelse på at opstille en fælles teoretisk ramme for disse psykologiske fænomener, nemlig at de kunne forstås som mental informationsbehandling. En sådan fælles forståelse blev først gennemført i bogen Cognitive Psychology (1967) af U. Neisser. Kognitiv psykologi er den gængse betegnelse på engelsk, uanset om man accepterer eller forkaster den informationsbehandlingsopfattelse (kognitivisme, se kognition), som ordet kognitiv viser hen til.

Simple læreprocesser regnes almindeligvis ikke med til kognitionspsykologien, fordi en behavioristisk beskrivelse, der ser indlæring som forandringer af en organismes adfærd, på dette område er naturlig og veletableret. Ved pavlovsk betingning lærer fx en hund således at knytte adfærden at savle til lyden af en klokke, der ringer, lige før hunden får føde. Den samme proces kan ganske vist også beskrives kognitivt: Hunden får viden om, at der efter klokken kommer føde — klokken bliver et tegn på føde. Men især for laverestående dyr forekommer det ofte urimeligt at tale om viden og tegn (dvs. mentale repræsentationer). I praktiske anvendelser kan de to typer teorier dog supplere hinanden, som det fx sker i kognitiv adfærdsterapi.

Kognitionspsykologien domineres fortsat af teorier om indre, mental informationsbehandling og den dermed forbundne komputationelle opfattelse af kognition. Den sansemæssige erkendelse ses således som input af data til organismen, der indkodes og omkodes gennem en serie af informationsprocesser, inden de lagres i hukommelsen eller resulterer i output til omgivelserne, dvs. ytringer eller handlinger. Allerede i indkodningen af sansernes input medvirker organismens tidligere viden, svarende til nødvendigheden af programmer i en computer. Omkodningen kan, hvis de rette "programmer" (kognitive skemaer og procedurer) er til stede, bestå i at omsætte syns- og lydindtryk til sproglig form, abstrahere almene lovmæssigheder og begreber eller drage slutninger og opstille forventninger om fremtidige input.

Teorierne fremstilles ofte som informationsdiagrammer (flow-charts). Et typisk eksempel er en model fremsat i 1968 af amerikanerne Atkinson & Shiffrin. Her antages tre former for hukommelse, hvoraf den ene, arbejds- eller korttidshukommelsen, styrer hele systemet og kun udfører én operation ad gangen i lighed med den centrale processor i en pc.

Modeller af denne type har ikke mindst haft betydning for forståelsen af hjerneskader, idet man (i den kognitive neuropsykologi) søger at lokalisere virkningen af bestemte skader til bestemte komponenter eller processer i modellen. Siden 1980'erne anvendes desuden i stigende grad neurale netværksmodeller, særlig inden for perceptionens psykologi.

Kognitionspsykologien er stærkt eksperimentelt orienteret. De fleste forskere studerer kognitive fænomener i laboratoriesituationer, hvor de variabler, der indgår i modellerne, kan kontrolleres nøje, og deres effekter måles præcist. Men mange fænomener er vanskelige at studere i laboratoriet, og det er ofte tvivlsomt, om resultaterne kan generaliseres til dagliglivets forhold. Dette problem om metodernes økologiske validitet var baggrund for U. Neissers forslag (i bogen Cognition and Reality, 1976) til en økologisk kognitionsteori, dvs. en teori, der tager afsæt i kognitionens afhængighed af organismens livsbetingelser og funktionsdygtighed over for disse. Forslaget, der byggede på J.J. Gibsons perceptionsteori, har medvirket til udvikling af mere naturalistiske metoder og større interesse for praktisk anvendelse af kognitionspsykologiens resultater.

Kognitive teorier (såvel komputationelle som økologiske) har fundet anvendelse i næsten alle andre dele af psykologien. Der findes således kognitive personlighedsteorier, kognitiv udviklingspsykologi, kognitiv neuropsykologi, kognitiv socialpsykologi osv.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig