kreativitet

Kreativitet, i daglig tale en løs betegnelse for menneskets evne til at skabe noget nyt, overraskende, hidtil uset.

Ordet anvendtes oprindelig om problemløsninger af videnskabelig og teknisk art, men anvendes nu bredt om kunstneriske præstationer, sportspræstationer, nytænkning inden for økonomi og erhverv og tilmed også om livsstil.

Forskning i kreativitet begyndte ca. 1910 i forbindelse med udviklingen af intelligensprøver. Man fik her blik for forskellen imellem rent reproducerende tænkning, hvor forsøgspersonerne anvendte tillærte metoder, og den originale, såkaldte produktive tænkning.

I bogen The Art of Thought (1926) beskrev Graham Wallas (1858-1932) den produktive tænkning som bestående af fire stadier: Præparationen, hvor information indsamles, inkubationen, hvor den forarbejdes ubevidst, illuminationen, hvor mulige løsninger melder sig, og verifikationen, hvor løsningerne testes og udvikles.

Karl Duncker påviste i Zur Psychologie des produktiven Denkens (1935), at vejen til løsningen af et problem, hvor man ikke kan trække på tidligere erfaringer, går gennem en række ofte absurde løsningsforslag, hvor de uanvendelige efterhånden sorteres fra.

Et nybrud i forskningen skete med J.P. Guilfords (1897-1987) lille artikel "Creativity" i tidsskriftet American Psychologist (1950). Guilford skelnede mellem konvergent og divergent tænkning. Et eksempel: Hvilket af følgende ord ligner mindst ordet "ny"? Er det "gammel", "stor", "skinnende" eller "tilfredsstillende"? Hvis man tænker konvergent, svarer man "gammel". En divergent besvarelse kunne lyde som følger: "Ny" siger noget om en tings tilstand. Det gør "gammel", "skinnende" og "tilfredsstillende" også. "Stor", derimod, beskriver ikke nogen tilstand, men blot tingens størrelse. Derfor må svaret være "stor".

Man har siden 1950 lavet mange test på divergent tænkning. Eksempler herpå er: "Hvor mange ting kan man bruge en mursten til?" og: "Nævn så mange runde ting, som du kan komme i tanker om".

En anden form for test består i at bede forsøgspersonen om at omdanne en cirkel til noget andet ved at tilføje nogle streger og prikker. Løsninger kan være: Et ansigt, et æble, et ur, en bold etc. En tredje form for test består i, at forsøgspersonen skal betragte figurer som denne:

og se den på så mange måder som muligt (figuren her kan fx ses som en tunnel, en skakt, en pyramide med toppen hugget af, en lampeskærm set fra oven, en gammeldags mikrofon etc).

Man har undersøgt forholdet mellem konvergent og divergent tænkning hos skoleelever. Den første undersøgelse, der er gengivet i J.W. Getzels' & P. Jacksons Creativity and Intelligence (1962), og en række senere undersøgelser kommer til samme resultat; man kan være fremragende til konvergent tænkning og samtidig meget dårlig til divergent tænkning, og omvendt.

Dog viser det sig, at alle, der klarer prøverne i divergent tænkning særdeles godt, ligger over normalen ved de konvergente, traditionelle intelligenstest.

Undersøgelserne af divergent tænkning er dog ikke i stand til at belyse, hvad der egentlig går for sig ved kreativ tænkning. Store fremskridt i videnskaben skyldes ofte enkelte forskeres evne og mod til at bryde med tilvante forestillinger og antagelser, men da man sjældent kan se adskilte trin i den proces, der fører til fremkomsten af en ny idé, endsige angive nogen metode hertil, taler man om intuition.

Intuitiv tænkning, hvor man pludselig ser en ny, original løsning på et problem, sættes derfor som modsætning til diskursiv tænkning, hvor tankeprocessen kan udtrykkes i ord. Men nogen dybere forklaring på intuition har man ikke.

Tilsvarende har man ikke nogen forklaring på, hvordan nye idéer opstår inden for billedkunst, musik, litteratur eller andre områder. Man ved dog, at brug af analogier fra helt andre områder end det, man beskæftiger sig med, og forsøg på at forene forskellige og tilsyneladende indbyrdes irrelevante elementer med hinanden kan fremme kreativiteten inden for såvel videnskab som kunst.

Til gengæld er man nået langt i udforskningen af de personlighedstræk, der karakteriserer meget kreative forskere og kunstnere. Kendetegnende for dem er sædvanligvis, at de er åbne for indtryk af enhver art, fleksible, nysgerrige, engagerede, højt motiverede, udholdende og målbevidste. Dertil kommer en høj grad af selvstændighed og jeg-styrke.