Motivation, bevægende årsag. Motivation er i psykologien et samlebegreb for forklaringer på, hvad der bevirker menneskers (og for så vidt alle biologiske organismers) psykiske og kropslige aktivitet. Teorier om motivation forsøger derigennem at besvare det måske mest grundlæggende spørgsmål af alle, nemlig hvorfor mennesker gør noget snarere end intet og gør dette snarere end hint, samt hvilke mentale og evt. fysiologiske processer der herunder finder sted.

Faktaboks

Etymologi
Ordet motivation er afledt af motiv

Undersøgelsen af motivation er ikke kun et anliggende for psykologien, men optager alle mennesker i deres hverdagsliv. Når som helst personer foretager sig noget enten betydningsfuldt eller uventet, eller begivenheder i det sociale samkvem ikke forløber indlysende og derfor behøver forklaring, stiller vi spørgsmålet om, hvorfor det sker, oftere på andres end egne vegne. Dermed udgør motivationsforklaringer, der henviser til ønsker, drift, behov, formål, forventning, lyst eller ulyst, interesser, holdninger, temperament, personlighedstræk m.m., en central del af vores virkelighedsorientering, måske den mest centrale.

Derfor er det ikke mærkeligt, at så langt tilbage, de historiske kilder rækker, finder vi psykologiske, filosofiske og teologiske tanker om motivationernes væsen. Man har spekuleret på, om de er under bevidsthedens kontrol, eller om de udøver en kun delvis eller slet ikke bevidst virksomhed i mennesket. Spørgsmålet er afgørende for enhver opfattelse af fri vilje, ansvarlighed og tilregnelighed.

Problemet behandles allerede i Platons og Aristoteles' betragtninger over det gode liv og hos Augustin og Thomas Aquinas i overvejelserne om sjælens evne til at beherske sensualiteten og passionerne, modstillet dyrenes formodede mangelfuldhed desangående. Motivationsproblematikken er på denne måde afgørende for moral og etik. Man funderede over, om motivationerne var skæbnebestemte, gode eller onde, og om de tillige med følelserne udgjorde den irrationelle del af mennesket modsat den rationelle tænkning.

Sådanne spørgsmål er afgørende for menneskesyn og tilværelsestolkning. Derfor behandler også andre erkendelsesområder end psykologien motivationsproblematikken. Det gælder som nævnt filosofi og teologi, men tillige historievidenskab, sociologi, antropologi, jura, økonomi og politologi, ja vel hovedparten af alle human- og samfundsvidenskaber såvel som dele af biologien. Videre udgør motivationstemaet kernen i myter, litteratur, dramatik og i mangfoldige kunstneriske og eksistentielle udtryksformer, som fortæller de store historier om, hvorfor mennesker handler, som de gør, på hvilke måder, med hvilken intensitet og med hvilke følger.

For psykologien drejer motivationsspørgsmålet sig om at forklare adfærdens udspring, objekt, retning, mål, vedligeholdelse, variabilitet, intensitet og ophør. Det er herunder en vanskelig opgave at gruppere alle forekommende menneskelige adfærdsmotivationer i et overskueligt antal hovedformer. Opgaven bliver ikke nemmere af, at en og samme motivation kan komme til udtryk i forskellige aktiviteter, fx kan aggression både vise sig som angreb og ignoreren. Omvendt kan en og samme aktivitet have forskellig motivation, fx spiser vi, fordi vort stofskifte behøver næring, men også fordi vi er selskabelige eller ængstelige. Motivationer kan være underbevidste eller forklædte og derfor svære at identificere, hvortil kommer, at opdragelse og kulturelle normer former deres udtryksmåder forskelligt hos individerne.

I det følgende vil de vigtigste udforskede motivationsområder og -teorier blive omtalt, idet dog følelser, som dels kan være selvstændige motivationsfaktorer, dels ledsage motivationer og indvirke på deres retning og intensitet, ikke bliver behandlet her, men under følelser.

Hedonisme

Den både enkleste og ældste opfattelse af motivation er hedonisme, hvilket vil sige, at mennesket stræber efter at opnå lyst og undgå ulyst.

Antagelsen opstod i antikken hos filosoffen Epikur, men optræder i en eller anden variant hos mange tænkere siden hen og indgår som element i adskillige moderne motivationsteorier som bl.a. den følelsesbetonede faktor, der i særlig grad bestemmer motivationens retning hen imod eller bort fra et objekt eller en situation.

Sin mest systematiske udformning fik hedonismen med utilitarismen i Storbritannien i 1700- og 1800-t., fx hos Jeremy Bentham og John Stuart Mill.

Instinkt

Efter at Charles Darwin i midten af 1800-t. havde fremsat sin teori om en evolutionær udviklingslinje for alle biologiske organismer, måtte man stille det spørgsmål, om menneskets motivation består af instinkter, der ligesom hos dyrene er motiverende og styrende tilpasningsmekanismer til omverdenen. Instinkter er adfærdsforløb, der som fx kattens jagt er ensartede for alle medlemmer af en art eller for hovedgrupper inden for arten såsom alle hanner, hunner eller unger. Denne ensartethed kaldes et fikseret aktionsmønster, som udløses af bestemte objekter af særlig betydning for arten benævnt nøglestimuli (fx byttedyr som mus), men ikke af andre objekter. Instinkter er således medfødte og derfor artstypiske, skønt de er indlæringspåvirkelige, og undersøges hos dyr af etologien. Nogle af de mest kendte dyrepsykologer er østrigeren Konrad Lorenz og hollænderen Niko Tinbergen.

For menneskets vedkommende nåede den amerikanske filosof og psykolog William James lige før 1900-t. frem til den opfattelse, at forskellen mellem dyr og mennesker ikke består i, at dyrs motivation er instinktiv, mens menneskets ikke er det, hvilket skulle være årsagen til menneskets langt større fleksibilitet og indlæringsevne. Forskellen er ifølge James tværtimod den, at mennesket har mange flere og meget mere varierede instinkter end dyr.

Kort efter 1900-t. fik antagelsen om humane instinkter som de grundliggende motivationskræfter sin systematiske udformning hos den britisk-amerikanske psykolog William McDougall.

Han anså et instinkt for at være en medfødt disposition til at rette opmærksomheden mod bestemte slags objekter, til at opleve en bestemt følelsesmæssig tilstand ved opfattelsen af objektet og til at handle over for objektet på en bestemt måde eller i det mindste opleve en tendens til en sådan handling.

Hos mennesket udgøres instinktet således ifølge McDougall af en handletendens, men ikke nødvendigvis af et fikseret adfærdsforløb. McDougall mente, at vi er udstyret med knap 20 sådanne medfødte artstypiske instinktive tendenser såsom fødesøgning, seksualitet, nysgerrighed, omsorg, socialitet, dominans, lydighed m.m.

Hvis den danske teolog og filosof K.E. Løgstrups syn på de såkaldte suveræne livsytringer som tillid, kærlighed, oprigtighed, medfølelse, barmhjertighed og indignation skulle klassificeres som motivation, måtte det nærmest blive som instinktive tendenser i McDougalls forstand.

Sigmund Freuds schweiziske elev C.G. Jung udarbejdede et begreb om arketyper, som han mente var af instinktiv motivationel karakter.

Drift

Freud tog afstand fra Jungs opfattelse, hvilket medførte et brud mellem dem, for uanset at Freuds egen psykoanalytiske teori om motivation rummer tankegange ikke fjernt fra Jungs, var hans hovedsynspunkt, at mennesket ikke er udstyret med egentlige instinkter eller instinktive tendenser, men med drifter (om end begreberne instinkt og drift ofte anvendes synonymt i behandlingen af Freuds teori).

En drift er hos Freud en ubevidst, medfødt psykisk impuls med en fysiologisk energikilde, men uden genetisk kodet fikseret aktionsmønster og nøglestimulus. Freuds opfattelse af menneskets driftsliv ændredes gennem hans lange forfatterskab, men han endte med at sammenfatte al motivation til de to grundlæggende drifter seksualitet (libido) og aggression.

Disse drifter skal dog opfattes bredt, nærmest som tilværelsens henholdsvis livsopbyggende og livsnedbrydende kræfter. Den fysiologiske energikilde centreret omkring kroppens orale, anale og genitale zoner bygger hele tiden en ulystbetonet spænding op, hvilket sætter driften eller den psykiske impuls i operation, hvorpå driftens tilfredsstillelse udlader energien og dermed sænker spændingen, hvilket er lystbetonet.

Driftstilfredsstillelsen kan opnås i form af realitetstilpasset handling eller ad omveje i form af drømme, fantasier, kreativ virksomhed, fortalelser, humor med mere, mens udeblivende driftstilfredsstillelse medfører frustrerende ubehag og evt. angst ledsaget af et bredt repertoire af forsvarsmekanismer og neurotiske symptomer.

Lyst og ulyst er dog komplekse foreteelser hos Freud og ikke nødvendigvis at forstå som oplevelseskvaliteter, og da driften er ubevidst, har vi ifølge Freud i det hele taget kun sjældent indsigt i de virkelige årsager til vores motivation.

Dele af amerikansk behaviorisme repræsenteret ved bl.a. Clark L. Hull og Neal E. Miller anvender et driftsbegreb, der i visse henseender er meget lig Freuds, skønt denne teoridannelse i øvrigt er ganske forskellig fra psykoanalysen, især hvad angår driftsreduktionens indlæringsmæssige belønnende følger for adfærden (se betingning, forstærkning).

Behov

Mange psykologer foretrækker motivationsbegrebet behov frem for drift. Et behov kan forstås som en medfødt eller tillært mangeltilstand, der opbygger en spænding, som søges afhjulpet gennem målrettet adfærd.

Et behov er ikke som drift nødvendigvis forbundet med en fysiologisk kilde, og det er ikke kun den spændingsfri eller behovsreducerende slutfase i adfærdsforløbet, der udgør behovets tilfredsstillelse, men også selve afspændingsprocessen og ifølge nogle forskere tillige spændingsopbygningen.

En indflydelsesrig behovsteori er fremlagt af Henry Murray, som på grundlag af en omfattende empirisk undersøgelse foreslog mere end 20 psykiske behov ud over de biologiske (føde, seksualitet m.m.) som grundlæggende for menneskets motivation.

Heriblandt kan nævnes behov for orden, præstation, anerkendelse, magt, behov for at udsmykke, retfærdiggøre, gengælde, samarbejde, imitere, behov for autonomi, aggression, undgåelse af skam, tilknytning, omsorg, leg, nysgerrighed og vidensudveksling. Af disse er især behovet for magt, præstation og tilknytning blevet indgående udforsket.

Også Abraham Maslows behovsteori har vundet bred tilslutning. Han arbejder ikke med enkeltstående behov, men med syv klynger af behov, opbygget i en behovspyramide efter styrken af deres krav om tilfredsstillelse.

Nedefra og op i pyramiden drejer det sig om fysiologiske behov, behov for tryghed, fællesskab og kærlighed, anerkendelse og respekt, nysgerrighed og mening, harmoni og orden samt selvrealisering.

Andre forskere som fx Gordon W. Allport (og til dels Maslow og egopsykologien) finder det ikke frugtbart at opfatte i det mindste nogle behov såsom nysgerrighed, mestring, kompetence, tilknytning, imitation, leg, kontakt, kommunikation, anerkendelse og mening som mangeltilstande, der skal tilfredsstilles, men snarere som livsytringer, hvis udførelse er tilfredsstillende i sig selv (hen i retning af instinktive tendenser).

Ønske og formål

Mens de forudgående teorier opfatter motivation som en ofte eller måske endda oftest underbevidst foreteelse, har mennesker naturligvis også oplevede ønsker, higen, stræben (undertiden kaldet konation), trang, savn, attrå, længsel, intentioner, formål etc. som vigtige motivationsfaktorer, således som enhver kender det fra dagligdagen.

Forskellen til de forudgående antagelser om motivation bør bemærkes, fordi behov (drift, instinkt etc.) og ønsker m.m. ikke er det samme, som blandt andre den danske socialfilosof Poul Bjerre har fremhævet. Vi kan have behov for noget, fx vitaminer eller tryghed, som vi ikke ønsker, og vi kan ønske noget, fx status og "glimmer", som vi ikke behøver.

Incitament og forventning

I ønsker og formål indgår incitament og forventning med betydelig vægt. Vi forestiller os positive og negative kvaliteter eller incitamenter ved objekter og mål og har forventninger om resultatet af deres opnåelse samt måderne, hvorpå dette kan ske, og evt. anstrengelserne og omkostningerne derved.

Incitament og forventning er i nogle teorier knyttet til et behovsbegreb, fx hos Kurt Lewin, mens de i andre optræder som selvstændige og undertiden eneste motivationsfaktorer, således at motivation hovedsagelig betragtes som et forhold mellem forventning og incitament.

Selvopfattelse

En vigtig motivationel rolle spiller forventninger og incitamenter knyttet til et menneskes selvopfattelse eller selvskema, som det kaldes i kognitionspsykologien.

Selvskemaet består af den viden om en selv, som former virkelighedsorienteringen i forhold til selvet. Selvskemaet ordner og tolker perceptioner, erindringer, tanker, følelser og begivenheder således, at de passer ind i eller er i overensstemmelse med selvopfattelsen.

Opretholdelsen af dette selvskema som grundlag for identiteten betragtes som en central motivation hos fx Carl R. Rogers. Opretholdelsens dynamik er forbundet med bevarelse af selvrespekt gennem udvælgelse af favorable informationer og erindringer om en selv som handlingsmotivatorer og undgåelse eller nedtoning af ufavorable.

Ud over det faktuelle selvskema har mennesker også mulige selvskemaer om det selv, vi forventer eller håber at blive, eller det, vi måske er bange for at blive. Derigennem indbefatter selvskemaet som motivationsfaktor tilstræbte mål for tilværelsen, der kan være konkrete og kortvarige eller generelle og langtrækkende, undertiden ligefrem livsmål hvilende på eksistentielt engageret vilje og valg.

Samvittighed

Incitamenter og forventninger kan være situationsrettede, men de forekommer også samlet i mere stabile strukturer orienteret mod personen selv i form af normer, moral, etiske værdier, idealer og ideologier. Mennesker er moralske væsener, hvis forventninger ikke kun er instrumentelle redskaber til opfyldelse af behov og indfrielse af ønsker og formål, men også drejer sig om ansvarlig og tilregnelig deltagelse i den sociale orden. Her udgør samvittigheden en betydningsfuld motivation som tilskyndelse til at udføre nogle slags handlinger og undlade andre samt til efterfølgelse af mere principielle overbevisninger og leveregler for det passende og upassende og det gode og onde.

Holdning

Den måde, hvorpå et menneske forvalter sine forventninger og normer, udgør kernen i pågældendes holdninger. En holdning eller indstilling er en relativt stabil mental parathedstilstand eller virkelighedsorientering, som er opbygget gennem livserfaringer, og som motiverer os til at opfatte, danne os meninger om og reagere på mennesker, objekter, situationer og alle slags problemstillinger på nogle måder snarere end andre (fx for eller imod abort).

Temperament og personlighedstræk

Nogle mennesker reagerer generelt hurtigt på indtryk og begivenheder, mens andre er langsommere, nogle er besindige og andre opfarende, nogle er i almindelighed ængsteligt anlagte og andre robuste, nogle er sløsede og andre omhyggelige, der findes optimister og pessimister, ligevægtige og uligevægtige, kække og sky, omgængelige og indelukkede osv. Den slags ensartede, vedvarende og individuelt karakteristiske måder, hvorpå mentalitet og adfærd kommer til udtryk i forskellige situationer, kaldes et menneskes temperament og personlighedstræk (se personlighed).

Sådanne stabile dispositioner udgør centrale motivationsfaktorer, ikke så meget som motivation til bestemte handlinger eller tankeformer, men mere generelt ved at tilskynde os til bevidst eller ofte nok underbevidst at tilrettelægge vor tilværelse sådan, at vi i højere grad engagerer os i visse typer situationer, opgaver og samspil end i andre.

Sentiment

Endelig forenes alle de forud omtalte motivationsfaktorer i omfattende og komplekse mentale strukturer, der undertiden kaldes sentimenter. Et sentiment opbygges gennem livsløbet og er den individuelt karakteristiske måde, hvorpå enheden af samtlige nævnte motivationer såvel som følelser og tanker rettes mod og grupperes omkring ligeledes individuelt karakteristiske objekter og engagementer i menneskesyn og tilværelsestolkning: familien, arbejdet, guden, kunsten, kundskaben, kærligheden, partiet, naturen, nationen, penge, magt, ære etc.

Som det fremgår, er der gennem tiderne fremsat et stort antal motivationsantagelser, som ofte er formuleret uafhængigt af hinanden og derfor er vanskeligt forenelige. Det er ikke underligt, da motivationsproblematikken omspænder nær ved alle områder af livet. Der findes således ingen samlet teori om motivation, og det vil der næppe heller komme til inden for en overskuelig tid, om nogensinde.

Men måske forholder det sig sådan, at alle de præsenterede antagelser har en vis gyldighed, og ingen af dem derfor kan optages i eller underordnes andre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig