mellemørekirurgi (Verificeret)

Læs også
• halsbetændelse
• bihulesygdomme
• kæbehulebetændelse

Det er de mest læste artikler i emnet Øre-næse-hals-sygdomme
Til forsiden

mellemørekirurgi, indgreb pga. mellemøresygdomme udført på trommehinde og mellemøre. De hyppigste indgreb består af en lille gennemskæring af trommehinden (paracentese) ved akut mellemørebetændelse eller indlæggelse af et dræn (tubulation) i trommehinden som erstatning for en dårlig funktion af det eustakiske rør ved kronisk mellemørekatar.

Høreforbedrende kirurgi er ofte begrundet i hørenedsættelse pga. en kronisk perforation af trommehinden eller afbrydelse af høreknoglekæden, begge som følge af akut eller kronisk mellemørebetændelse. Disse operationer kan udføres gennem øregangen. Perforationerne lukkes med muskel- eller bruskhinde (tympanoplastik). Knoglekæden genopbygges ved at anvende patientens egne høreknogler eller en lille kunststofprotese. Der udføres også høreforbedrende operationer ved otosklerose.

Ved operationer pga. kronisk betændelse (fx kolesteatom) er det næsten altid nødvendigt at udbore knoglevævet bag øret (mastoidektomi), idet betændelsen ofte breder sig fra mellemøret til luftcellerne i knoglefremspringet bag øret (processus mastoideus).

Bortset fra paracentese foregår alle mellemøreoperationer under anvendelse af operationsmikroskop; langt de fleste operationer sker i fuld anæstesi.


Kommentarer

Skriv kommentar

Her kan du skrive en kommentar til artiklen. Du skal være logget ind for at kunne skrive kommentarer.

Om artiklen

Seneste forfatter
Redaktionen
01/02/2009
Oprindelig forfatter
SVest
01/02/2009

Kom godt i gang med ...

Nyhedsbrev

© Gyldendal 2009-2010 - Powered by MindTouch Deki