Immobilitet, nedsat bevægelsesevne og dermed indskrænkede muligheder for at klare daglige gøremål. Årsagerne hertil kan være sygdomme, ulykker og følger heraf, som kan medføre forandringer eller læsioner i bevægeapparatets organer (muskler, sener, led og knogler) eller forstyrrelser i nervesystemets eller kredsløbets funktion. Bevægelsesevnen kan dog også påvirkes af psykiske og sociale forhold, fx motivationen til at bevæge sig.

Faktaboks

Etymologi
Ordet immobilitet kommer af latin immobilitas, af immobilis 'ubevægelig', se immobilisation.

Ved befolkningsundersøgelser kan man vurdere antallet af immobile personer. Statens Institut for Folkesundhed definerer immobilitet ud fra tre kriterier: Om man er i stand til at gå 400 m uden at hvile, at gå op og ned ad trapper uden hvile eller at bære 5 kg, fx en indkøbspose. Alt efter kriterium og køn er 9-27 % af danske 60-årige immobile, hyppigheden øges med alderen. Ca. 25 % af personer over 80 år er ikke i stand til at komme uden for boligen, og 3 % er bundet til stol eller seng.

At holdninger, herunder hos plejepersonale, er af betydning for omfanget af immobilitet, er vist ved en videnskabelig undersøgelse; ved denne førte fysisk træning af 90-årige bundet til kørestol til, at ca. halvdelen igen kom til at gå.

Se også aldring.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig