Kirurgiske instrumenter. 1 Kirurgisk knivskaft med påsætteligt engangsknivsblad; 2 krum saks; 3 lige arterieklemme uden hager (pean); 4 krum pean; 5 lige arterieklemme med hager (kocher); 6 pincet med indvendige riller; 7 pincet med meget tynde spidser (splintpincet); 8 selvholdende sårhage med lukkemekanisme, der fastholder instrumentet i en bestemt stilling; 9 nåleholder, som griber om den buede kirurgiske nål med kirurgisk sytråd (sutur); 10 myrtebladssonde; 11 skarpske til fjernelse af små overfladiske hudsvulster.

.

Kirurgiske instrumenter, instrumenter, der anvendes ved operation, undersøgelse og behandling af sygdomme, der kræver indgreb. Instrumenterne inddeles i egentlige operationsinstrumenter, fx knive, sakse, klemmer og nåleholdere, undersøgelses- og behandlingsinstrumenter, fx endoskoper, og andre kirurgiske hjælpemidler, fx kanyler, dræn, sonder og forbindinger.

Den kirurgiske kniv (skalpel) anvendes ved gennemskæring af hud og underhud; ved operation i dybden anvendes også sakse. Der er i princippet kun to typer sakse, en med lige grene og en med krumme. Sakse med krumme grene tillader større manøvrering og giver bedre oversigt ved operation i dybden end sakse med lige grene. Ofte bærer saksene berømte kirurgers navne, fx Mayosakse. Pincetter er ikke-lukkende gribeinstrumenter, der næsten altid anvendes som hjælper til kniv, saks eller nåleholder. Nåleholdere er særligt udformede tænger, hvis to kæber danner gribeflader, som kan fastholde nålen, mens den føres gennem vævet ved syning (sutur). Håndtaget er oftest forsynet med en lukkemekanisme (crémaillère), der let kan udløses, når nålen skal slippes. Blodstandsning sker ved at påsætte en kirurgisk arterieklemme på det blødende blodkar. De to hyppigst anvendte klemmer er Péans og Kochers arterieklemmer, som regel blot omtalt som en pean og en kocher. Sårhager (retraktorer) anvendes til at holde sårkanterne til side, hvorved der skaffes overblik over operationsfeltet.

Ud over de almindelige operationsinstrumenter, som bruges ved enhver operation, findes der instrumenter fremstillet til helt specielle formål, fx vaginalspekulum og depressor, som bruges ved gynækologiske operationer og undersøgelser, og knoglerepositionsstænger, der kan fiksere et knoglebrud, mens det stabiliseres med fx skinner og skruer (osteosyntesemateriale). Siden 1960'erne anvendes i stigende omfang mekaniske instrumenter til sammensyning af tarme, luftveje og hud (autosuturinstrumenter). Disse "symaskiner" fungerer ved at klipse fx tarmender sammen med en dobbelt række clips. Rigtigt anvendt giver disse instrumenter en hurtig og sikker lukning.

De hyppigst anvendte undersøgelses- og behandlingsinstrumenter er særlige kikkerter; vha. disse kan indvendige hulrum undersøges, se endoskopi. Kanyler bruges til indsprøjtning af lægemidler i kroppen (se injektion) eller til punktur af blodåre, led eller ansamlinger. Sonder findes i mange forskellige udformninger (hulsonde, myrtebladssonde, mavesonde). En særlig spids sonde anvendes af tandlæger ved tandeftersyn. Kirurgen anvender metalsonder til påvisning af eventuelle fistelgange (se fistler) eller til sondering af fine udførselsgange, fx tårekanaler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig