Oximeter. Et pulsoximeter er et meget enkelt udstyr, der anbringes på huden med en lille klemme og med en ledning står i forbindelse med en lille skærm. På denne aflæses foroven iltmætningen i procent og forneden antal pulsslag pr. min.

.

Oximeter, iltmåler, der anvendes til måling af indåndingsluftens eller blodets iltindhold. Blodets iltindhold måles enten i en blodprøve eller via huden med et pulsoximeter.

Faktaboks

Etymologi
Ordet oximeter kommer af oxy(gen) og -meter.

Iltindholdet i indåndingsluften kan med en iltanalysator løbende kontrolleres under anæstesi og ved respirator- og kuvøsebehandling. De almindelige iltanalysatorer bygger på elektrokemiske måleprincipper.

Blodets iltmætning, dvs. forholdet mellem iltet hæmoglobin og total hæmoglobin, måles vha. spektrofotometri, idet de enkelte hæmoglobinformer har forskellige lysabsorptionsegenskaber. Iltmætningen måles på pulsåreblod eller på kapillærblod fra en øreflip med god blodtilførsel; samtidig måles i reglen kuldioxidindhold og pH, idet der derved opnås et mål for lungernes funktion. Den normale iltmætning er 93-98 %.

Pulsoximetret er et måleudstyr, der kan måle blodets iltmætning gennem huden. Måleenheden anbringes som en klemme på en finger, øreflip e.l.; iltmætningen og pulsfrekvensen kan derefter måles løbende. Pulsoximetri er normalt en pålidelig målemetode, der dog forudsætter en god blodtilførsel på målestedet. Da pulsoximetret desuden er patient- og brugervenligt, har det fundet stor anvendelse, fx som kontrol af patienters iltstatus under operation, intensiv behandling og transport, til undersøgelse og kontrol af patienter med lungesygdomme og søvnforstyrrelser og som styringsredskab ved iltbehandling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig