Kortbølgebehandling, diatermi, lokal varmebehandling af bl.a. gigt- og muskelsmerter ved anvendelse af en højfrekvent vekselstrøm med en frekvens på 10-100 Mhz. Behandlingen foretages ved at påsætte elektroder over det væv, som skal behandles. En særlig form for behandling er med pulserende kortbølge; påvirkningen af vævet er da en elektromagnetisk påvirkning uden varmeudvikling.

Kortbølgebehandling bør ikke anvendes til gravide eller patienter med pacemaker. Behandlingerne har været anvendt til lokal smertebehandling, men der foreligger ikke videnskabelig dokumentation for behandlingens effektivitet. Se også varmebehandling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig