Blodsygdomme, sygdomme i blodets celler og i de bloddannende organer, dvs. knoglemarven, lymfeknuderne og milten. Læren om blodet og dets sygdomme kaldes hæmatologi.

Sygdomme, som rammer de røde blodlegemer, kan være blodmangel (anæmi), for mange røde blodlegemer (polycytæmi) eller arvelige sygdomme (hæmoglobinsygdomme). Mangel på hvide blodlegemer (leukocytter) øger risikoen for infektioner, mens ophobning af modne og umodne leukocytter ses ved leukæmi. Mangel på blodplader øger risikoen for blødning, mens for mange øger risikoen for blodprop. En forstørret lymfeknude (lymfom) kan afspejle en infektion i en nærliggende legemsregion, men kan også være tegn på lymfeknudekræft (malignt lymfom). Forstyrrelser i antistofproduktionen i knoglemarvens plasmaceller kan vise sig som agammaglobulinæmi, makroglobulinæmi og myelomatose. Sygdomme, der påvirker blodets koagulation, fx blødersygdom, henregnes også til hæmatologi.

Blodsygdomme hos nyfødte

Blodsygdomme hos nyfødte kan skyldes uforligelighed mellem moderens og fostrets blod. I moderkagen er fostrets og moderens blod adskilt fra hinanden af en ganske tynd cellevæg, som til tider kan blive utæt, hvorved lidt af fostrets blod føres over i moderorganismen. Sådanne blødninger fra fostret til moderen kan ske løbende under graviditeten, men de største mængder overføres under fødslen. Hvis fostret og moderen har forskellig blodtype, kan moderen danne antistoffer mod fostrets blodlegemer. Antistofferne kan via moderkagen passere tilbage til fostret og ødelægge dets røde blodlegemer. Uforligeligheden kan bestå i, at fostret har arvet rhesuspositiv blodtype fra sin fader, mens moderen er rhesusnegativ. Dette kan føre til rhesussygdom (erythroblastosis). I ca. 10 % af tilfældene skyldes uforligelighed forskelle i andre blodtyper, oftest AB0-type.

Ødelæggelsen af fostrets røde blodlegemer kan blive så udtalt, at anæmi kan gøre blodtransfusion til fostret nødvendig før fødslen. Det sker under vejledning af ultralydundersøgelse. I alvorlige tilfælde er det også nødvendigt at give udskiftningstransfusion til den nyfødte. De røde blodlegemers hæmoglobin nedbrydes til det gule farvestof bilirubin, som efter fødslen kan forekomme i så høje koncentrationer, at barnet udvikler gulsot med risiko for hjerneskade. Ved lysbehandling kan bilirubinet omdannes til uskadelige forbindelser. Rhesussygdommen forekommer sjældent første gang, en rhesusnegativ kvinde er gravid med et rhesuspositivt foster, da antistofmængden her endnu er meget lille. Rhesussygdom i senere graviditeter kan forebygges ved, at kvinden straks efter abort eller fødsel modtager behandling med et lægemiddel, der binder de uforligelige fosterblodlegemer; dette har medført, at sygdommen er blevet sjælden. Ved de forebyggende svangerskabsundersøgelser hos egen læge får rhesusnegative kvinder taget blodprøver, der kan vise, om der er dannet rhesusantistoffer i moderens blod.

I sjældne tilfælde kan moderen danne antistoffer mod barnets blodplader, resulterende i blødning hos fostret eller det nyfødte barn. Blødning hos det nyfødte barn kan også skyldes mangel på K-vitamin. Tilstanden kan forebygges ved tilførsel af K-vitamin til den gravide eller til det nyfødte barn.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig