lungesvulster

Godartede lungesvulster (hamartomer) er sjældne. De er opbygget af en blanding af de normale væv, der findes i bronkie- og lungevæv. Ved deres vækst kan de trykke på de tilstødende organer i brysthulen, men der forekommer ingen indvækst. Symptomerne er få, og svulsten opdages derfor ofte ved en tilfældighed. Ved symptomer fjernes svulsten.

Lungekræft udgør over 99 % af samtlige lungesvulster og omfatter dels kræft opstået i lungernes egne væv (primær lungekræft, neoplasma malignum pulmonis, carcinoma pulmonis), dels kræft, der er fremkommet ved udsæd fra andre organer (sekundær lungekræft, lungemetastaser).

Symptomer. Lungekræft kan simulere næsten alle andre lungelidelser. Det hyppigste symptom er hoste og opspyt, der ofte er blodigt. Der er ofte feber med symptomer på lungebetændelse eller influenza. Smerter og åndenød er ret sene symptomer.

Undersøgelser. Den vigtigste undersøgelse er røntgenundersøgelse af lungerne. Afhængigt af resultatet heraf foretages yderligere undersøgelser i form af CT-scanning for at konstatere evt. spredning af svulsten og kikkertundersøgelse (bronkoskopi) med vævsprøve (biopsi) af svulsten. Hvis svulsten ikke kan ses i bronkoskopet, kan der fremskaffes væv til undersøgelse ved nålebiopsi, hvorunder en tynd nål under røntgengennemlysning føres gennem brystvæggen direkte ind i svulsten. I 1990'erne har udviklingen af torakoskopi (se lungeoperationer) muliggjort, at der gennem et lille indstikssnit i brystvæggen direkte kan tages vævsprøver af svulsten under synets hjælp. Inden stillingtagen til operation gennemføres der ofte en anden form for kikkertundersøgelse (mediastinoskopi), hvorunder der gennem et lille snit på halsen udtages lymfeknuder fra bindevævet langs luftrøret for at undersøge, om der er spredning til disse.

Behandlingen kan bestå i kirurgisk fjernelse af svulstvævet, kemoterapi, strålebehandling eller kombinationer heraf. Afhængigt af svulstens størrelse og udbredelse fjernes enten hele lungen, en lungelap eller i sjældne tilfælde dele af en lungelap. Overlevelsen efter kirurgisk behandling afhænger af svulstens størrelse, dens type og spredning til lymfeknuder eller andre organer. Hos 15-20 % af patienter med lungekræft er svulsten påvirkelig af kemoterapi. Også strålebehandling kan være effektiv. Uanset behandling er udsigterne til helbredelse kun gode for et mindretal af patienterne.

Årsager. Den vigtigste årsag til udvikling af lungekræft er rygning. Mere end 20 % af storrygere dør af lungekræft. Desuden kan kontakt med asbest, krom, nikkel og støv fra radioaktivt materiale være medvirkende.

Forekomst. Der påvises årlig ca. 4550 tilfælde af lungekræft i Danmark. Lungekræft er den næsthyppigste kræftdødsårsag hos både mænd og kvinder (efter hhv. prostatakræft og brystkræft). Lungekræft var tidligere markant hyppigere hos mænd end hos kvinder, men fra slutningen af 1900-t. optræder sygdommen med tiltagende hyppighed hos kvinder pga. deres øgede cigaretforbrug. Lungekræft er en sjælden sygdom hos personer under 40 år.

Sekundære lungesvulster (metastaser) optræder ofte hos patienter med kræft i andre organer, navnlig mave-tarm-kanalen, nyrerne, brystkirtlerne og knoglerne, fordi svulstceller fra primærsvulsten er ført via blod- og lymfekar til lungerne. Hos patienter med en enkelt lungemetastase kan kirurgisk fjernelse komme på tale. I nogle tilfælde kan metastaserne behandles med kemoterapi, men oftest er sygdommen uhelbredelig.

Primær lungekræft udgår fra bronkiernes cellebeklædning (epithel). Der findes fire hovedformer: pladeepithelkarcinom, småcellet karcinom, adenokarcinom og storcellet karcinom. Mikroskopisk bestemmelse af typen har betydning for valg af behandling og udsigt til helbredelse.

Pladeepithelkarcinomet er det hyppigst forekommende og den type, som især er forbundet med cigaretrygning. Det breder sig først til lymfeknuder omkring hovedbronkierne og senere med blodet til andre organer. Småcellet karcinom er meget aggressivt. Det har i reglen bredt sig så meget, når diagnosen stilles, at operation ikke kommer på tale. Til gengæld er det stærkt påvirkeligt af kemoterapi. Selvom denne effekt i reglen er midlertidig, giver behandlingen forlænget levetid. Disse to typer udgør mere end 70 % af alle tilfælde af primær lungekræft. De fleste primære kræftsvulster sidder i en af de store hovedbronkier. Allerede mens svulsten er ret lille, giver irritationen af bronkieslimhinden hoste, og der kommer sårdannelse med blodigt opspyt. Svulsten forsnævrer bronkien og giver anledning til lufttomhed og betændelse i det tilsvarende lungeafsnit.