Cellefraktionering, metode til sortering af cellers bestanddele vha. centrifugering. Ved cellefraktionering brydes cellerne itu, homogeniseres, på en så skånsom måde, at de fleste af organellerne (fx kerne, mitokondrier og kloroplaster) bevares intakte. Homogeniseringen kan udføres på flere måder, fx ved en osmotisk chokpåvirkning eller ultralydbehandling.

Ved ligevægtscentrifugering adskilles cellernes bestanddele efter deres massefylde. I centrifugeglasset hældes en massefylde-gradient; ofte en opløsning af sucrose, som stiger i koncentration mod glassets bund (fx fra 10 % i toppen til 60 % ved bunden). Cellehomogenatet placeres på toppen af gradienten og centrifugeres i lang tid (fx 20 timer) i en ultracentrifuge, som frembringer en kraft på omkring 250.000 gange tyngdekraften. I et så stærkt tyngdefelt vil cellebestanddelene vandre ned i gradienten til det niveau, hvor den enkelte bestanddels massefylde er lig med den omgivende opløsnings. Hver organeltype vil derfor lejre sig i lag ned gennem glasset.

Alternativt kan man ved differentialcentrifugering adskille cellebestanddelene efter både massefylde og størrelse, som tilsammen bestemmer deres sedimentationshastighed. To partikler med samme massefylde vil adskilles, hvis de er af forskellig størrelse, idet den større partikel sedimenterer hurtigst i centrifugens tyngdefelt. Denne hastighed udtrykkes som sedimentationskonstanten i enheden Svedberg (S), opkaldt efter svenskeren Theodor Svedberg, som udviklede ultracentrifugen til bestemmelse af proteiners molekylvægt ud fra deres sedimentationshastighed.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig