K-vitamin

K-vitamin, fedtopløseligt vitamin; opdaget af den danske forsker Henrik Dam i 1930, da han konstaterede, at kyllinger på et fedtfrit foder udviklede blødninger, som kunne forebygges ved tilførsel af et fedtopløseligt stof fra grønne blade, som han sammen med E. Doisy siden isolerede.

K₁-vitamin (fyllokinon, fytomenadion, menadion) findes i rigelige mængder i bladgrøntsager som broccoli, spinat, blomkål og salat, men også i lever og nyrer. K₂-vitamin (menakinon) dannes af talrige mikroorganismer, herunder tarmbakterier.

Det daglige behov hos voksne er ca. 1 μg pr. kg legemsvægt, hvilket rigeligt dækkes af den danske kost, som daglig tilfører 300-500 μg. K-vitamin er nødvendigt for leverens dannelse af en række koagulationsfaktorer, herunder protrombin, faktor VII, IX og X (se koagulation). Mangel på K-vitamin viser sig ved lav koncentration af koagulationsfaktorerne i blodet samt blødningstendens.

Det nyfødte barns depot af K-vitamin er uhyre begrænset, og tilførslen fra modermælk er utilstrækkelig. Spædbørn, der udelukkende ammes, kan derfor udvikle øget blødningstendens, hvorfor nyfødte rutinemæssigt gives K-vitamin-dråber. Voksne udvikler normalt ikke K-vitamin-mangel, som kun ses ved sygdomstilstande, hvor optagelse fra tarmen er mangelfuld, samt ved behandling med lægemidler, der hæmmer dannelsen af koagulationsfaktorer. Se også vitaminer.