amning

Amning, for børn den optimale ernæring, central for etablering af den tidlige mor-barn-kontakt og for barnets udvikling i den orale fase. Under amningen er hudkontakt, ro, koncentration og tryghed vigtig, da det har betydning for barnets udvikling af tillid til andre mennesker. Kontakten mellem mor og barn under amningen har en rytme i kommunikationen med faser, hvor de to skiftes til at signalere til eller være aktive over for hinanden. Barnets udvikling af reaktions- og kommunikationsmønstre over for andre har et af sine fundamenter i denne kontakt. Hvis amning ikke kan lade sig gøre, er det vigtigt at tilstræbe den samme kontakt under madningen med flaske.

Amning reguleres af flere hormoner; ændringer i østrogen og progesteron under graviditet og fødsel udvikler mælkekirtlerne, prolaktin stimulerer mælkedannelsen, og oxytocin får mælken til at løbe til under selve amningen (nedløbsrefleksen). Selvom alle mødre i princippet kan amme, opgiver mange tidligt, fordi der opstår problemer; fx hæmmer stress nedløbsrefleksen, og rygning hæmmer prolaktin og dermed mælkedannelsen. Mødre, der føler sig usikre, er unge, er brystopererede eller bruger p-piller af kombinationstypen, ammer også kortere. Under graviditeten opbygger moderen især på lår og baller fedtdepoter, der under amningen bruges som fedtkilde for mælken. Herved bidrager amningen til at mindske størrelsen af disse depoter.

Omkring tre ud af fire danske børn ammes mindst fire måneder efter fødslen. Da sammensætningen af modermælk er unik, anses den for at være den bedste ernæring for barnet, indtil det er omkring seks måneder gammelt. Ud over at yde en vis beskyttelse mod diarré, mellemørebetændelse, allergi og insulinkrævende diabetes tyder undersøgelser på, at amning kan have en positiv effekt på barnets intelligens senere i livet, ligesom risikoen for overvægt er lavere end hos børn, der ikke er blevet ammet. I mange udviklingslande har der været en dramatisk nedgang i amningen, bl.a. forårsaget af en aggressiv reklameindsats fra producenter af modermælkserstatninger. For at fremme amningen vedtog WHO's generalforsamling i 1981 en restriktiv international markedsføringskodeks for modermælkserstatninger.

Man påviser til stadighed nye betydningsfulde næringsstoffer i modermælk, der ikke findes i modermælkserstatning. Senest er man blevet opmærksom på, at modermælk indholder langkædede, flerumættede fedtsyrer (n-3 og n-6 fedtsyrer), som bl.a. har betydning for udviklingen af synet. Modermælken har et højt indhold af fedt (3,5 %), svarende til sødmælk. Proteinindholdet er 1 %, mens komælk har 3,5 %, svarende til, at nyfødte børn vokser meget langsommere end kalve og derfor ikke har så stort proteinbehov. Indholdet af mælkesukker (laktose) er 7,5 %, næsten dobbelt så højt som i komælk. Derudover indeholder modermælken hormoner og vækstfaktorer, som bl.a. har betydning for tarmens udvikling. Indholdet af immunologiske faktorer beskytter barnet mod infektioner. Bl.a. indeholder mælken antistoffer mod mange af de bakterier og virus, som findes i barnets omgivelser. Denne beskyttelse er livsvigtig for børn i ulande, hvor alvorlige infektioner er hyppige. De hygiejniske forhold er i en række ulande så dårlige, at der ved tilberedning af modermælkserstatning kan tilføres bakterier, som fremkalder diarré hos børnene, ofte med dødelig udgang. Se også børneernæring.