Injektion. Øverst moderne injektionssprøjte til engangsbrug (engangssprøjte) med påsat kanyle. Sprøjten, der rummer op til 2 ml, er fremstillet af et plasticmateriale (polypropylen) og har inddeling i tiendedele ml, således at mindre mængder kan doseres nøjagtigt. Nederst original Pravaz-sprøjte med rør af glas, mens de øvrige dele er af forsølvet metal. Sprøjten er konstrueret i 1850 af den franske ortopæd Charles G. Pravaz (1791-1853), som også indførte den skrå slibning af kanylens spids. I Danmark er den første gang nævnt i en redaktionel artikel i Hospitals-Tidende i 1860; indtil begyndelsen af 1900-t. omtaltes en morfinsprøjte som en Pravaz-sprøjte.

.

Injektion, indsprøjtning, inden for sundhedsvidenskab indgivelse af et lægemiddel ved indstik i eller gennem huden, almindeligvis mhp. fordeling af lægemidlet i hele organismen. Hertil anvendes i almindelighed en injektionssprøjte med en påsat kanyle. Injektionssprøjter fremstilles med rumfang på 1/2, 1, 2, 5, 10, 20 og 50 ml og har som regel inddeling, således at dele af disse rumfang kan doseres; indgivelse af større væskemængder end 50 ml betegnes infusion.

Faktaboks

Etymologi
Ordet injektion kommer af latin injectio, af injicere 'kaste ind i, sprøjte ind i', af in- og jacere 'kaste'.

Injektionssprøjter fandtes tidligere kun fremstillet som et glasrør med bund, top og stempel af rustfrit stål, der tåler sterilisering i en autoklave. Siden 1960'erne anvendes næsten udelukkende engangssprøjter fremstillet af polypropylen. Den tilhørende kanyle er et tyndt stålrør, der på skrå er slebet skarpt i spidsen; også kanyler findes næsten udelukkende som engangsudstyr. Både engangssprøjter og engangskanyler er strålesteriliserede.

En injektion kan gives direkte i huden (intrakutant), fx ved allergidiagnostik, under huden (subkutant), hvis den ønskede virkning skal være langstrakt, dvs. indtrædende efter ca. 30 minutter, i muskulaturen (intramuskulært), hvis der ønskes en virkning efter 5-10 minutter, og direkte i en blodåre (intravenøst), hvis der tilstræbes øjeblikkelig virkning. Hvis det injicerede lægemiddel har lokalirriterende virkning, anvendes langsom intravenøs injektion desuden mhp. hurtig fortynding i blodet. Kanyler til brug ved hhv. intrakutan, subkutan, intramuskulær og intravenøs injektion har tykkelser, der stiger fra 0,3 til 2,1 mm, og kan alt efter formålet være ca. 10-100 mm lange. I visse tilfælde anvendes injektion til lokalbehandling, fx som led i lokalbedøvelse, som en injektion i et led (intraartikulært), i lungehulen (intrapleuralt) eller i bughulen (intraperitonealt). En patient, der via et drop modtager en infusion, kan ved behov for injektion modtage denne direkte i droppet.

Den første intravenøse injektion blev givet i Tyskland i 1600-t. i et forsøg på behandling af syfilis med udtræk (Resina scammoniae) af roden af snerlen Convolvulus scammonia. Den første subkutane injektion blev givet i England 1853 med morfin som led i smertebehandling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig