Joseph Erlanger, 1874-1965, amerikansk neurofysiolog, professor ved Washington University 1910-46. Erlanger og Herbert S. Gasser modtog i 1944 nobelprisen i medicin for deres undersøgelser af signaloverførsel i nervetråde; de havde bl.a. fundet, at tykke nerver har højere ledningshastighed end tynde. Begge var pionerer i indførelsen af elektronik inden for fysiologien.