Blodgasser, blodets indhold af luftarter; sædvanligvis tænkes på indholdet af ilt og kuldioxid. Disse findes dels opløst i blodets vandfase, dels kemisk bundet; ilt til hæmoglobinet i de røde blodlegemer, kuldioxid som hydrogencarbonat og bundet til hæmoglobin og andre proteiner. De fysisk opløste blodgasser er i ligevægt med disse depoter, som er meget store i forhold til de opløste mængder, hvilket forklarer blodets særlige evne til at transportere blodgasser. I legemet indeholder en liter blod således under normale omstændigheder ca. 0,004 l ilt og 0,050 l kuldioxid i opløst form, men henholdsvis 0,2 og 0,5 l i kemisk binding.

Bringes en blodprøve i kontakt med en begrænset mængde luft, udveksles blodgasser mellem blod og luft; det resulterende partialtryk af blodgasser i luften er et mål for tætheden af blodgasser i blodprøven og benævnes tensionen af gasser i blodet. Det er forskellene i blodgassers tension i blodet, tensionen i vævene og partialtrykkene i lungeluften, der betinger udveksling af luftarter og dermed respiration. Måling af blodgassers tension, som i høj grad er afhængig af lungefunktionen, har stor betydning under intensiv patientbehandling og udføres på blodprøver udtaget fra en pulsåre (arteriepunktur).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig