Menstruation. Forløbet af en menstruationscyklus. I hypofysen produceres de kønskirtelstimulerende peptidhormoner (gonadotropiner) FSH og LH. Efter ægløsningen omdannes ægblæren til det gule legeme (corpus luteum), der udskiller steroidhormonerne østradiol og progesteron, som fremkalder sekretion fra kirtelrørene i livmoderslimhinden (endometriet), der er vokset til en tykkelse af ca. 6 mm og er rig på blodkar. Hvis et befrugtet æg implanteres i slimhinden, vil et hormon fra den nydannede moderkage stimulere det gule legeme til fortsat hormonproduktion. I modsat fald tilbagedannes det gule legeme. Den aftagende hormonproduktion fremkalder periodevise sammentrækninger i livmoderslimhindens spiralarterier. Den afbrudte blodforsyning medfører svækkelse og død af slimhinden, som derved afstødes (selve menstruationen). Efter blødningens ophør vokser slimhinden frem på ny (proliferationsfasen).

.

Menstruation er kvindens månedlige blødning, hvorunder den øverste del af slimhinden i livmoderhulheden udtømmes. Blødningen opstår som følge af et fald i kønshormonerne østradiol og progesteron.

Faktaboks

Etymologi
Ordet menstruation kommer af nylat. menstruatio, af menstruus 'månedlig', af lat. mensis 'måned'.

Cyklus og hormoner

Menstruationscyklus strækker sig over perioden fra første blødningsdag i én menstruation til næste menstruations begyndelse. I begyndelsen af cyklus påvirkes æggestokkene af hypofysehormonet FSH (follikelstimulerende hormon, se hypofyse), hvorved nogle ægblærer, follikler, vokser, og æggene gennemgår en modningsproces. Cellerne omkring ægget danner stigende mængder af hormonet østrogen, hvilket medfører, at livmoderslimhinden tiltager i tykkelse (proliferationsfasen).

Én af ægblærerne vokser hurtigere end de andre, og omkring midten af cyklus brister den (ægløsningen eller ovulationen), og ægget udstødes og ledes via en æggeleder til livmoderen.

Umiddelbart forinden er der sket en kraftig stigning af hypofysehormonet LH (luteiniserende hormon). Når ægget udstødes fra ægblæren, falder denne sammen, og der vokser blodkar ind i resterne, så der på stedet dannes et lille hormondannende område, det gule legeme, corpus luteum. Det danner både østradiol og progesteron, og disse to hormoner medfører tilsammen, at livmoderslimhinden bliver rig på spiralsnoede blodkar, samt at dens kirtler danner meget sekret (sekretionsfasen).

En uge efter ægløsningen når østradiol og progesteron deres højeste niveau, og slimhinden er da ideelt udviklet til at modtage et befrugtet æg, som vil kunne trænge ned i den og sætte sig fast ved implantationen, nidationen.

Hvis ikke der indtræder graviditet, begynder det gule legeme at gå til grunde. Den aftagende hormonproduktion medfører en uge senere en menstruationsblødning. I den sidste uge før denne kan nogle kvinder have forbigående gener, fx i form af væskeansamlinger (ødem) eller irritabilitet, se præmenstruelt syndrom. Indtræder der derimod graviditet, vedligeholdes det gule legeme af hormonet HCG (humant choriongonadotropin), der dannes af det trofoblastvæv, som senere bliver til en del af moderkagen, se fosterudvikling. Den fortsatte dannelse af østrogen og progesteron vedligeholder slimhinden og dermed graviditeten, så der ikke indtræder menstruation.

Begyndelse og ophør

Kvindens menstruationer kommer med tre til fem ugers mellemrum. Der kan hos den enkelte være en vis variation af intervallerne, især hos unge. Blødningens varighed er som regel 4-7 dage. For kraftig eller for langvarig menstruation kaldes hypermenorré eller menorragi, se blødningsforstyrrelser. Under menstruationen mistes normalt ca. 40 ml blod.

Den første blødning, menarchen, indtræder som regel i 13-års-alderen, men der er stor variation; nogle får menstruation allerede som 10-årige, andre først, når de er 17 år.

Blødningernes ophør, menopausen, indtræder oftest mellem det 48. og det 55. år. I perioden omkring menopausen forekommer klimakteriet (overgangsalderen), som er karakteriseret af hedestigninger, svedeture og uregelmæssige blødninger. Disse gener er bl.a. betinget af det faldende niveau af østradiol. Som hos helt unge kan blødningsintervallerne være meget uregelmæssige nær klimakteriet. Dette kan skyldes, at hypofysen ikke stimulerer æggestokkene normalt, eller at æggestokkene ikke fungerer med normal ægmodning. Der opstår da blødninger, selvom der ikke forudgående er sket en ægløsning, anovulatoriske blødninger.

Menstruation kan være ledsaget af smertefulde, veagtige sammentrækninger af livmoderens muskulatur, menstruationssmerter. Hvis smerterne er unaturligt kraftige, kaldes de dysmenoré, som kan skyldes følger af betændelse eller endometriose.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig