Eksem. Væskende, kløende udslæt i ansigtet pga. kontaktallergi over for et lægemiddel i en medicinsk creme mod herpes.

.

Eksem viser sig som kløende knopper, rødme, hævelse og evt. væskefyldte småblærer. Senere bliver det tørt, skællende og med tendens til revnedannelse.

.

Eksem, dermatitis, hududslæt, der viser sig som kløende knopper, rødme, hævelse og evt. væskefyldte småblærer (vesikler). Senere bliver det tørt, skællende og med tendens til revnedannelse. Akut eksem er ofte stærkt kløende og væskende, mens kronisk eksem er mere tørt og skællende.

Faktaboks

Etymologi
Ordet eksem kommer af græsk ekzema 'udslæt som skyldes hede', af ekzeein 'koge op'.

Eksem er en reaktionsform i huden fremkaldt af en betændelsesreaktion (inflammation), som kan udløses af en række ydre påvirkninger og interne faktorer. Eksemreaktionerne optræder således ved forskellige hudsygdomme (eksemsygdomme), der har varierende årsag og lokalisation.

Kontakteksem

Kontakteksem fremkaldes af påvirkninger fra stoffer, der kommer i direkte berøring med huden. Det drejer sig om kontaktallergiske reaktioner eller toksiske, irritative påvirkninger. Huden på hænderne er særlig udsat, hvorfor håndeksem forekommer hyppigt, men alle hudområder kan reagere afhængigt af den udløsende årsag.

Allergisk kontakteksem

Allergisk kontakteksem viser sig som intens kløe, rødme, hævelse og måske små blærer på huden inden for timer efter hudkontakt med det stof (allergen), som patienten er overfølsom for. Allergien er udviklet ved tidligere hudkontakt med stoffet, hvorved visse hvide blodlegemer (T-lymfocytter) er blevet sensibiliserede, og der er udviklet type IV-allergi (se allergi). Eksempler på kontaktallergener er nikkel i metalgenstande, gummitilsætningsstoffer og parfumer. Ved udtalt allergi kan eksemet brede sig uden for kontaktstedet.

Irritativt (toksisk) kontakteksem kan fremkaldes hos alle mennesker af påvirkninger, der nedbryder hudens beskyttelsesevne, såsom ætsende stoffer, vand og sæbe, skæreolier og opløsningsmidler. Allergisk og irritativt kontakteksem kan ikke adskilles ved forskelle i udseende, og begge former kan optræde samtidig. Vådt og snavset arbejde øger risikoen for kontakteksem på hænderne. Personer, som har eller har haft astmaeksem, har øget risiko for at udvikle håndeksem. Eksemet kan skyldes påvirkninger på både arbejdspladsen og i privatlivet, hvorfor grundig udredning af årsagsforholdene er væsentlig, bl.a. ved anlæggelse af eksemprøver; se også allergiske hudsygdomme og arbejdsbetingede sygdomme.

Hos ca. 5% af patienterne med håndeksem drejer det sig om sygdommen pompholyx (gr. 'blære'), der viser sig ved udbrud af sagogrynslignende vesikler i håndfladernes tykke hud og på fingrenes sideflader. Tilsvarende blærer kan ses i fodsålerne. Forløbet er ofte kronisk med vekslende udbrud af vesikler, tørre skæl og ømme revner. Årsagen er ukendt, men indre faktorer synes udløsende, og irritative påvirkninger eller kontaktallergier kan forværre sygdomsaktiviteten. Kontaktallergi over for nikkel forekommer hyppigere end forventet, og i enkelte tilfælde kan kost med lavt nikkelindhold bedre eksemet.

Skæleksem

Skæleksem (seborroisk eksem) er en af de almindeligste eksemsygdomme, der ses hos spædbørn og voksne. Mange børn udvikler inden for de første leveuger rødme og gullig, fedtet skældannelse i hårbunden (arp), øjenbrynene, ved næsefløjene eller i hudfolderne. Eksemtilbøjeligheden svinder i løbet af de første levemåneder. Hos voksne optræder det hyppigst hos mænd og viser sig som kløe, rødme og gullige, fedtede småskæl i hårbunden, centralt i ansigtet og midt på brystet. Ændringer i sammensætningen af hudens fedtstoffer og immunologiske reaktioner mod den normalt forekommende gærsvamp Pityrosporum ovale mistænkes som forværrende faktorer, da behandling rettet imod denne svamp bedrer eksemet.

Astmaeksem

Astmaeksem forekommer i lettere eller sværere grad hos ca. 10% af alle børn, se astmaeksem.

Nummulat eksem

Nummulat eksem (mønteksem) ses oftest hos ældre mænd og viser sig som kløende, møntstore, runde eksempletter, især på den nederste del af kroppen, armene og benene. Årsagen er ukendt, men indre faktorer synes at være udløsende. Forløbet er svingende, men langvarigt, og intensiv behandling kan være nødvendig. Hos ældre udvikles ofte tør, kløende, krakeleret hud med let afskalning især på benene om vinteren (eczéma craquelé). Dette er et udtørringsfænomen, som afhjælpes med fugtighedscreme. Brunlig pigmentering og tørt, kløende eksem ses også ofte på benene hos ældre i forbindelse med åreknuder, bensår og ankelødemer (staseeksem, varikøst eksem).

Vævsreaktion

Vævsreaktionen i huden ved eksem er ret ensartet, uafhængig af den udløsende årsag. Ved mikroskopi af vævsprøver (hudbiopsi) ses væskeudtrædning omkring cellerne i overhuden, hvilket viser sig som synlige vesikler, når reaktionen er kraftig. Omkring blodkarrene i underhuden ses ansamlinger af hvide blodlegemer, især lymfocytter, som kan invadere overhuden. Ved kronisk eksem dannes en tyk overhud med et kompakt hornlag.

Udredningen af årsagen til eksem baseres på vurdering af udseende, lokalisation og udvikling, ofte suppleret med allergologisk testning ved anlæggelse af eksemprøver. Irritative og allergifremkaldende hudpåvirkninger i hjemmet eller på arbejdspladsen må søges reduceret. Inflammationen dæmpes med lægeordinerede cremer indeholdende syntetiske binyrebarkhormoner af forskellig styrke, afhængigt af eksemets sværhedsgrad, lokalisation og patientens alder. Eksemet kan forværres af infektion med bakterier og svampe, som må bekæmpes med antibiotika. I svære tilfælde kan behandling med tjærepræparater, ultraviolet lys i specialsolarier eller tabletbehandling komme på tale. God hudpleje med fugtighedscreme er et væsentligt supplement.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig