Antitoksiner er antistoffer, der binder sig til og neutraliserer toksiner. Toksiner er giftstoffer, der produceres af mange sygdomsfremkaldende bakterier, fx difteri- og stivkrampebakterier. Toksiner kan også produceres af slanger, skorpioner og flere andre dyr.
antitoksiner
Dannelse af antitoksiner
Et antitoksin dannes i kroppen, når immunsystemet udsættes for det tilsvarende toksin, enten naturligt eller ved vaccination.
Naturlig eksponering for toksiner
Ved naturlig eksponering for et toksin vil dette udøve sin giftige virkning, men såfremt personen overlever vil immunsystemets dannelse af antitoksiner begrænse modtageligheden overfor toksinet ved fremtidige eksponeringer. Antitoksinerne dannes specifikt af B-celler, der genkender antigen-determinanter (epitoper) på overfladen af toksinet og understøttes af T-celler, der genkender peptider fra toksinet.
Vaccination mod toksiner
Vaccination mod toksiner indebærer, at man indgiver svækkede eller inaktiverede toksiner (toksoider), evt. med et immunstimulerende hjælpestof (adjuvans). De svækkede eller inaktiverede toksiner er ikke i stand til at forårsage sygdom hos personen, men de stimulerer immunsystemet til at producere tilsvarende antitoksiner.
Inaktivering af et toksin til et toksoid kan for eksempel foretages ved delvis fiksering med formalin, hvilket kemisk modificerer toksinet, så det ikke længere er giftigt. Det resulterende toksoid bevarer nogle af sine antigen-determinanter (epitoper), der således kan være genstand for immungenkendelse.
Kunstigt fremstillede toksiner
Toksoider kan fremstilles kunstigt ved rekombinant genteknologi. Det gælder for eksempel det toksoid, der anvendes i vaccinen mod difteri, CRM197. CRM197 står for "Cross-Reactive Material 197" (kryds-reaktivt materiale 197). Det er en såkaldt "genetisk afgiftet" form af difteri-toksoid fra bakterien Corynebacterium diphtheria. Ved en enkelt ændring i position 52 i aminosyresekvensen for toksinet er en glutamat blevet udskiftet med en glycin. Dette fører til tab af toksinets ADP-ribosyltransferase aktivitet, som er nødvendig for dets toksiske effekt. CRM197 bibeholder derimod alle sine naturlige antigen-determinanter, og der kan derfor effektivt dannes antitoksiner imod disse ved vaccination med toksoidet.
Antitoksiner ved slangebid
Modgift til akut behandling af slangebid indeholder antitoksiner, der kan neutralisere toxinerne i slangegiften. Slangebid er et stort problem på verdensplan, specielt i subtropiske og tropiske egne, med estimeret 2.5 millioner bid som resulterer i ca. 100.000 dødsfald årligt. Antitoksinerne, der bruges i behandlingen af slangebid, produceres typisk i dyr, ved gentagne immuniseringer af for eksempel en hest med stigende mængder af gift fra en eller flere arter af giftslanger.
Oprindeligt har man direkte anvendt serum fra sådanne dyr, såkaldt antiserum, som modgift. I nyere tid er man gået over til at oprense antitoksinerne fra antiserummet for at minimere indholdet af uønskede komponenter. Både antiserum og oprensede antitoksiner fra dyr vil dog blive opfattet som fremmede antigener af patientens immunsystem. Dette kan begrænse muligheden for behandling ved gentagne episoder med slangebid, idet der kan være risiko for serumsyge eller anafylaksi.
Monovalent og polyvalent modgift
Anvendes gift fra en enkelt slangeart til produktion af modgiften betegnes denne 'monovalent', hvorimod den betegnes 'polyvalent', hvis der anvendes gift fra flere arter. Da en monovalent modgift indeholder høje mængder af specifikke antitoksiner mod toksinerne i netop den slangegift, som den er dannet imod, er denne optimal, såfremt man med sikkerhed ved, hvilken slange patienten er bidt af. Er det derimod uklart, hvilken art patienten er bidt af, så er en polyvalent modgift bedre, da man så har større chance for at have en effekt.
Antitoksiners virkningsmekanisme
Antitoksiner kan, ligesom andre antistoffer, forekomme som forskellige antistofklasser (isotyper), hovedsageligt IgM og IgG. Antitoksinerne kan neutralisere toksiner ved at binde til dem og blokere toksinerne fra at binde de cellereceptorer, hvorigennem de trænger ind i kroppens celler eller direkte udvirker deres effekt. Derudover kan antitoksinerne agglutinere toksinerne og forøge eliminering af disse ved Fc-receptor medieret fagocytose.
.jpg){kind=link}
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.