Difteri, alvorlig, akut infektionssygdom, forårsaget af bakterien Corynebacterium diphtheriae. Sygdommen var meget udbredt, også i Danmark indtil 1940, hvorefter den ved en stor vaccinationsindsats er blevet udryddet i Danmark.

Faktaboks

Etymologi
Ordet difteri kommer af gr. diphthera '(dyre)hud, læder', efter de belægninger, sygdommen medfører i halsen.
Også kendt som

Difteritis.

Symptomerne beror især på, at nogle difteribakterier danner et cellebeskadigende giftstof (eksotoksin). Bakterien overføres med spyt, dråber eller støv, især til næse- eller svælgslimhinden, hvor sygdommen efter få dage viser sig som en lokal betændelsesreaktion med dannelse af gråhvide belægninger. Disse belægninger kan evt. tilstoppe luftrøret; denne tilstand kaldes croup. Senere kan der også optræde nervelammelse og hjertesvækkelse pga. eksotoksinets virkning. Behandlingen består i antibiotika, fx penicillin og modgift (antistoffer mod difteritoksin udvundet fra vaccinerede heste eller mennesker).

Forebyggelse ved vaccination (Di-Te-Pol-vaccine) indgår i det almindelige børnevaccinationsprogram. Vaccinen består af formalinbehandlet toksin, som giver god beskyttelse mod sygdommen i mange år. Hvis vaccinationsprogrammet ikke opfyldes som fx i Rusland efter 1989, kan der imidlertid hurtigt opstå et stort antal sygdomstilfælde.

Globalt ses omkring 25.000 tilfælde årligt, flest i SØ asien. I tropiske og subtropiske områder kan difteri optræde som en hud-infektion med sårdannelse og relateret til dårlig hygiejne. Sjældne tilfælde i Danmark har alle været importeret.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig