Infektion, en mikroorganismes overførsel, indtrængen og formering i en anden organisme. Som regel vil infektionen medføre betændelse. Som mikroorganismer betegnes virus, bakterier, svampe og encellede dyr (protozoer), fx amøber. Større organismer i form af orme, fx indvoldsorme, kan også forårsage infektion. Organismer, der fremkalder infektionssygdomme, kaldes patogene og har særlige egenskaber, der gør dem i stand til at overvinde kroppens immunologiske modstandskraft (se immunologi).

Faktaboks

Etymologi
Ordet infektion kommer af lat. infectio, af inficere 'forgifte, smitte', af in- og afledn. af facere 'gøre'.

Organismer, der blot er til stede hos (koloniserer) værten uden at fremkalde sygdom, kaldes apatogene. En apatogen bakterie betegnes en saprofyt. Mikroorganismer, der blot hæfter sig på en overflade, fx i mundhule eller tarm, kan ved deres udskillelse af giftstoffer (toksiner) forårsage infektionssygdomme.

Patogene mikroorganismer kan medføre stumme infektioner uden tegn på sygdom, enten hos såkaldte raske smittebærere, der dog kan videreføre smitten til andre, eller ved latente infektioner, der først efter en længere periode bryder ud. Dette kan ses ved aids, der forudgås af en årelang stum hiv-infektion.

Ved fokalinfektion forstås en infektion, der berører et enkelt organ eller lokalitet og ikke medfører sygdom i andre organer.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig