Malariamyg
Malariamyggen Anopheles gambiae er den hyppigste vektor for malaria i Afrika. Myg af slægten Anopheles kan bl.a. kendes på, at de løfter det bageste benpar, når de er i hvile. Det gælder dog ikke, når de stikker.
Malariamyg
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.
Malariabekæmpelse
I Ghana sprøjtes et hus med insekticider for at nedbringe antallet af myg og dermed mindske risikoen for malaria. Foto fra 2018.
Malariabekæmpelse
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Malaria er en alvorlig infektionssygdom forårsaget af plasmodiumparasitter (hæmosporidier). Hos mennesker sker smitte ved stik af inficerede hunmyg af slægten Anopheles (se malariamyg). I sjældne tilfælde kan malariasmitte også forekomme ved blodtransfusion, samt overføres ved fødslen.

Faktaboks

Etymologi
af italiensk mala aria 'dårlig luft', efter teorien om miasma, dvs. en tro på, at sygdommen forvoldes af urenheder i luften fra sumpe.
Også kendt som

koldfeber, sumpfeber

Parasitten er udbredt i de fleste tropiske og subtropiske egne i Afrika, Asien og Latinamerika. Malaria var i 2021 årsag til ca. 247 mio. sygdomstilfælde og 619.000 dødsfald, især blandt børn. Sygdommen fandtes indtil 1920'erne også i tempererede egne, fx på Lolland, men forsvandt, som følge af bl.a. bedre levevilkår og boligforhold. I Danmark ses 50-80 tilfælde årlig (2018), især efter rejser til Afrika.

Malaria forårsages af forskellige arter af Plasmodium, som kan inficere krybdyr, fugle og pattedyr. Hos mennesker skyldes malariasygdom arterne P. falciparum, P. malariae, P. ovale og P. vivax, som varierer i udbredelse og sygdomsforløb og udelukkende inficerer mennesker. Desuden forekommer abemalaria, P.knowlesi, der findes i Sydøstasien og kan ses blandt rejsende til jungleområder. Malariasygdomme fremkaldt af P. falciparum og P. vivax er langt de hyppigste. Falciparummalaria udgør de alvorligste tilfælde og 90 procent af tilfælde erhverves i Afrika. Alle malariatyper forårsager karakteristiske, gentagne feberanfald med kulderystelser efterfulgt af svedudbrud. Parasitterne ødelægger de røde blodlegemer, hvorfor der efterhånden tilkommer blodmangel (anæmi) og miltforstørrelse. Ved falciparummalaria begynder sygdommen 1-2 uger efter smitte, og ofte er der vedvarende høj feber med udtalt blodmangel og risiko for død efter blot få dage. Sygdommen kan kompliceres af hjernepåvirkning (cerebral malaria) eller nyrepåvirkning pga. urinudskillelse af store mængder hæmoglobin fra nedbrudte røde blodlegemer (blackwater fever). Ved de mindre alvorlige tilfælde fortsætter feberanfaldene gennem flere uger. Hos børn, der vokser op i endemiske områder og oplever gentagne malariatilfælde, opstår en delvis immunitet, der dæmper, men ikke udrydder infektionen.

Ved rejser til malariaområder bør sygdommen søges forebygget dels ved at begrænse myggestik med spray, brug af imprægnerede net og påklædning, og i områder med megen malaria ved forebyggende behandling med lægemidler. Beskyttelsen er aldrig helt sikker, og ved alle febersygdomme efter rejser til endemiske områder bør der undersøges for malaria. Diagnosen stilles ved påvisning af plasmodier ved mikroskopi af blod, ved hurtigtest på blod eller ved PCR-undersøgelse på blod.

Den oldgræske læge Hippokrates har givet den tidligste beskrivelse af malaria, som dengang var udbredt i Middelhavslandene. Endnu i 1800-tallet blev malaria anset for at skyldes miasma, indtil Alphonse Laveran i 1880 påviste parasitterne i malariapatienters blod, og Ronald Ross i 1895 klarlagde malariamyggens rolle.

Malarialægemidler

Kininsulfat
Flaske med kininsulfat fra 1800-tallet. I flere hundrede år var kinin det eneste virksomme middel mod malaria. Det udvindes af barken fra kinatræer (Cinchona spp.), selv om det i dag også kan syntetiseres.
Kininsulfat
Af /Science Photo Library/Ritzau Scanpix.

Både behandling og forebyggelse af malaria vanskeliggøres af en tiltagende udbredelse af lægemiddelresistente parasitter, især falciparumparasitter. Anbefalingerne skifter derfor med års mellemrum.

Artesunate er blevet førstevalgsbehandling af alvorlig malaria indenfor de sidste år. En kinesisk forskergruppe har over mange år isoleret en gruppe af nye kemiske forbindelser, artemesininer, hvor flere har vist god effekt ved malaria, det udløste en Nobelpris i 2015 til gruppens leder, professor You You Tu. Til tilfælde af ukompliceret malaria anvendes Artemesinin kombinations terapi. Ved behandling af de godartede malariatilfælde suppleres med primakin, der især rammer hvilende parasitter i leveren.

Kinin har været anvendt i flere århundreder, og anvendes nu sjældent til behandling af malaria. Bl.a. pga. risiko for bivirkninger.

Tidligere har både klorokin og meflokin været anvendt forebyggende mod malaria, de er dog i dag helt afløst af et kombinationspræparat imellem proguanil og atovaquon, eller doxycyklin.

I 2021 anbefalede WHO brugen af vaccinen RTS,S/AS01 (RTS,S) til børn i højrisikoområder. Forsøg har vist, at vaccinen kan reducere tilfælde af malaria forårsaget af P. falciparum signifikant, en ca. 30 procents reduktio, blandt børn i endemiske områder. Vaccinen regnes ikke for effektiv nok, og har ikke været testet, blandt rejsende til malaria-endemiske områder.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig