onkogene virus

Onkogene DNA-virus indeholder som fast bestanddel gener, der koder for proteiner, som får de inficerede celler til at dele sig kraftigt. Det sker ved, at de pågældende virusproteiner i inficerede celler binder sig til og inaktiverer produkterne af nogle af de suppressorgener (se kræft), der normalt medvirker til at begrænse cellers vækst, hvorved celledelingen løber løbsk.

Onkogene DNA-virus kan ikke i sig selv ændre en normal celle til en kræftcelle; der kræves samtidig andre, endnu ikke nærmere kendte genetiske ændringer. Kendte onkogene DNA-virus omfatter papillomavirus, hepatitis-B-virus og Epstein-Barr-virus.

Onkogene RNA-virus er retrovirus. De fleste af dem indeholder et vækstfremmende gen (onkogen), der oprindelig stammer fra en celles arvemasse, hvor det i sin originale form betegnes et proto-onkogen. Ofte er der tillige en eller flere mutationer i det retrovirale vækstfremmende gen eller genfragment, som derved har opnået en forøget eller ukontrollabel vækstfremmende virkning. I den inficerede celle dannes der ved hjælp af enzymet revers transkriptase en dobbeltstrenget DNA-kopi af onkogenet, og denne kan medvirke til at omdanne cellen til en kræftcelle. Der kendes hos dyr en række retrovirus, som kan fremkalde svulster, men retrovirus er kun i få tilfælde medvirkende årsag til kræft hos mennesker.

Den opdagelse, at onkogene RNA-virus oprindelig har fået deres kræftfremkaldende gener fra normale celler, var afgørende for erkendelsen af, at normale celler indeholder gener, der ved beskedne ændringer kan medvirke til at gøre dem til kræftceller. Se også virus.