Kræft (planter), Kræft hos planter har ingen relation til kræftformer hos dyr og mennesker, men er i plantepatologien en fællesbetegnelse for visse sygdomme, der forårsages af svampe og bakterier på en lang række arter af træer og andre vedagtige planter.

De kræftfremkaldende mikroorganismer, oftest svampe, er såkaldte svækkelsesparasitter, der normalt kun angriber sårede eller svækkede træer. Typisk finder infektion sted gennem sår fremkaldt af frost, dyregnav, færdsel med maskiner eller anden fysisk påvirkning. Træagtige planter søger normalt at hele sådanne barksår ved dannelse af sårvæv (kallus), der efterhånden overvokser og lukker såret. Ved en infektion hindres træets naturlige sårhelingsprocesser, idet nydannede kallusvolde angribes af mikroorganismen og ødelægges, efterhånden som de dannes. Herved opstår der dybe eller fremstående kræftsår, der kan være åbne og koncentriske som hos æble, eg og lærk, svulstagtige eller lukkede knuder. Kræftsår kan forekomme overalt på træstammer og grene, der svækkes både udviklingsmæssigt og fysisk, så de let knækker.

Svampe af slægten Nectria (se cinnobersvamp) er en af de hyppigste årsager til frugt- og løvtræskræft; angreb af æblekræft viser sig fx som brune, indfaldne, uregelmæssige sår på grene og årsskud, hvilket ofte fører til, at skuddet dør. Infektionerne starter typisk omkring sår eller døde grenstabbe, hvorfra svampens mycelium breder sig til det sunde væv.

Nåletræskræft skyldes ofte angreb af Lachnellula-arter, der fx på lærketræer hyppigt dræber de yngre grene, mens angreb på tykkere grene og stammer ses som dybe, ringede sår, der svækker veddet, så stammen kan knække i stærk blæst. Se også kødkernesvampordenen.

En særlig form for plantekræft forårsages af jordbakterien Agrobacterium tumefaciens, der fremkalder svulstagtige knuder på rødder og nedre stængeldele af ved- og urteagtige planter. Sygdommen, der bl.a. kaldes rodhalsgalle eller krongalle, er almindeligt udbredt over hele verden og angriber et meget stort antal plantearter; under danske forhold bl.a. æble, solbær, rose, krysantemum og forskellige skovtræer, men aldrig korn, græsser og andre enkimbladede planter. De svulstagtige knuder er iøjnefaldende, men har tilsyneladende en begrænset skadevirkning og er i øvrigt vanskelige at bekæmpe.

Agrobacterium tumefaciens har siden ca. 1980 fundet anvendelse i genteknologiske laboratorier verden over pga. dens evne til at overføre genetisk materiale mellem ubeslægtede tokimbladede planter.

Læs også om kræft hos mennesker og dyr.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig