Faktaboks

George Minot

George Richards Minot

Født
2. december 1885
Død
25. februar 1950

George Minot var en amerikansk læge og Nobelprismodtager.

Minot var professor ved Harvard University i USA, hvor han i 1926 indførte behandling af den indtil da dødelige blodmangelsygdom perniciøs anæmi i form af indtagelse af kalvelever. Sygdommen er medfødt og skyldes mangel på B12-vitamin (cobalamin). Det findes i rigelige mængder i levervæv, men alligevel var patienterne nødt til at indtage store mængder lever. Siden 1948 er vitaminet som regel blevet givet som en indsprøjtning ca. hver tredje måned.

I 1934 modtog Minot sammen med George Whipple og William Murphy Nobelprisen i fysiologi/medicin for deres opdagelse af en behandling af perniciøs anæmi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig