Faktaboks

Hippokrates
Født
460 f.v.t.
Død
370 f.v.t.
Levetid - kommentar
Omtrentligt fødsels- og dødsår

Hippokrates var en græsk læge, der var født på Kos. Han betragtes traditionelt som lægekunstens far. Den konkrete viden om personen Hippokrates er sparsom. I dialogerne Protagoras og Faidros lader Platon Sokrates omtale Hippokrates som underviser i lægekunst og diskutere hans metode. Han var berejst i både Grækenland og Lilleasien, men hans virke foregik antagelig navnlig i Thessalien og på Kos.

Hippokrates levede i en brydningstid, hvor filosofferne anfægtede den mytiske verdensopfattelse. Dette medførte en tilsvarende frigørelse fra den hidtidige religiøst prægede sygdomsopfattelse med en større vægtning af fornuft og erfaring.

Efter Hippokrates' død blev hans viden sammenskrevet af hans elever i værket Corpus Hippocraticum, som omfatter lidt over 60 skrifter, heriblandt enkelte af Hippokrates' egne. Til hans eget forfatterskab regnes bl.a. Om den hellige sygdom (se den hellige sygdom), som beskriver krampeanfaldene ved epilepsi og angiver, at årsagen er sygdom i hjernen, der betegnes som sansningens og forstandens sæde. I værket beskrives i øvrigt anatomi, undersøgelsesteknik, sygdomslære i overensstemmelse med humoralpatologien (se Grækenland i oldtiden – medicin), diætbehandling, kirurgi og medicinsk etik.

Især den hippokratiske lægeetik er uadskilleligt knyttet til lægegerningen i de vestlige kulturer. Nyuddannede danske læger har siden 1815 aflagt et lægeløfte, som er en forkortet og noget omformuleret udgave af den hippokratiske lægeed.

Det er usikkert, om Hippokrates' Aforismer er forfattet af ham selv. Den indledende aforisme har imidlertid opnået stor gennemslagskraft i Senecas latinske gengivelse i De brevitate vitae: "Vita brevis, ars longa" ("Livet er kort, kunsten lang").

Den hippokratiske lægeed

Idet jeg kalder Lægeguden Apollo, Asklepios, Hygæa og Panakeia til Vidne samt alle Guder og Gudinder, sværger jeg at ville holde efter Evne og bedste Skjøn denne Ed og Contract. Jeg vil agte den, der har lært mig Kunsten, lige med mine Forældre og dele mit Brød med ham og, naar han behøver det, yde ham hans Fornødenheder; hans Afkom vil jeg agte lige med mine Brødre og lære dem denne Kunst, hvis de ønsker at lære den, uden Honorar og Forskrivning. Forskrifter og videnskabelig Undervisning og al anden Lærdom vil jeg meddele mine og min Lærers Sønner samt Elever, der har sluttet Contract og er taget i Ed efter Lægelaugets Lov, men ingen anden. Diætetiske Forskrifter vil jeg benytte til de syges Gavn efter Evne og bedste Skjøn og hindre dem, der kan volde Skade og Fortræd. Selv om jeg opfordres dertil, vil jeg ikke udlevere nogen dødelige Gifte eller give noget saadant Raad, ej heller give nogen Kvinde fosterfordrivende Midler. Jeg vil bevare mit Liv og min Kunst rent og fromt. Jeg vil ikke skære for Sten, men overlade det til Specialisterne. I de Huse, hvor jeg kommer, vil jeg komme til Gavn for de syge, idet jeg holder mig fjernt fra al bevidst Uret og Forførelse baade i andre Henseender og i kjønslig, baade over for Kvinder og Mænd, frie og Slaver. Hvad jeg ser og hører i min Praxis eller uden for Praxis i Menneskenes Liv, hvad som ikke bør komme ud, det vil jeg fortie, idet jeg anser sligt for Embedshemmelighed. Naar jeg handler efter denne Ed og ikke bryder den, saa lad det forundes mig at nyde godt baade af mit Liv og af min Kunst, idet jeg nyder Anseelse hos alle Mennesker til evig Tid; men overtræder jeg den og bliver mensvoren, da times der mig det modsatte heraf.

(Græsk manuskript fra 200-t. i Vatikanet; oversættelse af J.L. Heiberg).

Det danske lægeløfte

Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn; at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som for den rige uden persons anseelse; at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret; at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig og mit fag vedkommende anordninger og bestemmelser.

(Københavns Universitet, 1815).

Kommentarer (1)

skrev Peter E. Christensen

Jeg har netop redigeret artiklen, så layoutet er blevet bedre, og den er blevet nemmere at læse. De to store citater står nu skrevet på samme måde, som det store citat i artiklen om nobelprisen på https://denstoredanske.lex.dk/nobelprisen.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig