Faktaboks

Theodor Schwann
Født
1810
Død
1882

Theodor Schwann, 1810-1882, tysk læge, fysiolog og anatom, der 1834-38 var assistent hos fysiologen Johannes Müller i Berlin. Theodor Schwann blev grundlæggeren af den moderne vævslære (histologi) ved bl.a. at definere cellen som det fundamentale element i alle dyrs struktur. Dette blev forudsætningen for 1800-t.s skifte i sygdomsopfattelse fra humoralpatologi til cellularpatologi.

Foruden at have opdaget og isoleret maveenzymet pepsin i 1835 er han kendt for sin påvisning i 1838 af nervernes myelinskeder, hvis celler siden har været kendt som Schwannske celler. Han var professor ved de belgiske universiteter i Leuven (1839-48) og Liège (1848-79).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig