Homøopati, sygdomsbehandling, der bygger på det princip, at sygdomme bør behandles med stoffer, der i sig selv hos raske fremkalder samme symptomer, som er til stede ved den behandlede sygdom. Desuden forfægter fortalere for homøopati, at stoffernes virkning bliver stærkere (potenseres) ved fortynding af stoffet. Sædvanligvis anvendes potensen D30, hvorved fortyndingsgraden svarer til et tal med 30 nuller efter, dvs. ca. fire molekyler pr. 1 mio. liter væske.

Faktaboks

Etymologi
Ordet homøopati kommer af græsk homoios 'lignende' og afledn. af pathos 'lidelse, sindsbevægelse'.

Moderne fortalere for homøopati har som forklaringsmodel brugt, at vandet kan "huske" tilstedeværelsen af stoffet. I en artikel i tidsskriftet Nature fremkom i 1988 tilsyneladende dokumentation for en sådan virkning. Ved flere senere kontrolforsøg under tilstedeværelse af bl.a. redaktøren af Nature kunne virkningen ikke genfindes. Pga. sin manglende videnskabelighed betragtes homøopati som en form for alternativ medicin.

Der findes et vist idéhistorisk slægtskab mellem homøopatiske grundprincipper og såvel antikkens lægekunst som Paracelsus' teorier; det var dog først den tyske læge Samuel Hahnemann, der i 1800-t. udviklede og navngav homøopatien. Han bekendte sig til vitalismen; modstandere af hans teorier anså han for at være mekanicister og benævnte dem allopater.

Homøopatien har stået stærkest i Tyskland og USA, hvor der omkring 1900 var 22 homøopatiske universiteter; næsten alle disse er dog siden overgået til undervisning i almindelig lægevidenskab.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig