Foto af PET/CT-scanner
En PET/CT-scanner, som kombinerer en PET-scanner og en CT-scanner i samme apparat, hvilket er den typiske udgave af en PET-scanner. PET-scanning afbilder optaget af det radioaktive sporstof, mens CT-scanning er en røntgenundersøgelse.
Foto af PET/CT-scanner
Licens: CC BY SA 3.0

PET-scanning er en nuklearmedicinsk teknik til fremstilling af snitbilleder (tomografi), som anvendes til afbildning af organers stofoptagelse og stofomsætning. PET-scanning adskiller sig derved fundamentalt andre medicinske scanninger (CT-scanning og MR-scanning), som fortrinsvis fremstiller billeder af kroppens opbygning. Udtrykt på anden vis: PET-scanning afbilder kroppens fysiologi, mens CT-scanning og MR-scanning afbilder kroppens anatomi.

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet PET-scanning er en forkortelse for positron-emissions-tomografi, dvs. snitbilleder (tomografi) baseret på udsendte (emitterede) positroner.
Også kendt som

PET-skanning, positron-emissions-tomografi

En PET-scanning kan vise kroppens optagelse af et radioaktivt sporstof (også kaldet en tracer), som udsender såkaldte positroner. Billeder fra en PET-scanning viser snit gennem patienten, hvor forskellige koncentrationer af sporstoffet afbildes som forskellige farver eller forskellige gråtoner.

PET-scanning for kræft

PET-scanning af patient med kræft-metastaser.
PET-scanning af patient med kræft-metastaser.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Samme patient og samme snit, men som CT-scanning.
Samme patient og samme snit, men som CT-scanning.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0
Fusions-billede, som kombinerer PET og CT.
Fusions-billede, som kombinerer PET og CT.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Til scanning for kræft er det mest anvendte sporstof [18F]FDG, som optages i kroppen på samme måde som sukker. Mange typer kræftceller har et forhøjet optag af sukker (glukose), fordi sukker indeholder energi, og kræftcellerne deler sig hyppigt, hvilket kræver energi. FDG står for fluor-deoxy-glukose og er et stof som minder om sukker, men hvor en kemisk gruppe er erstattet af et atom af grundstoffet fluor. Til PET-scanning er fluoratomet den radioaktive isotop fluor-18 (18F), som udsender positroner og derfor kan måles med PET-scanneren.

Fordi kræftcellerne optager sukker hurtigere end normale celler, vil koncentrationen af [18F]FDG være størst i kræftcellerne. Den efterfølgende billedoptagelse med en PET-scanner vil da vise svulster og metastaser som lysende pletter. PET-scanning anvendes til bestemmelse af en kræftsvulsts størrelse og udbredelse, til vurdering af, om en behandling har effekt, og til opfølgning med henblik på, om en kræftsygdom er brudt ud igen.

Halveringstiden af 18F er kun 110 minutter, således at radioaktiviteten hurtigt forsvinder, og stråledosis til patienten fra det radioaktive stof kan sammenlignes med stråledosis fra en CT-scanning.

Princippet i PET-scanning

Princip i PET
Ved annihilation af positroner udsendes gammastråler parvis i modsatte retninger. Når to gammastråler måles samtidigt (en koincidens), vil oprindelsesstedet ligge på linjen mellem de to detektorer. Når der tegnes mange linjer (måles mange koincidenser), bliver det tydeligt, hvor strålingen kommer fra.
Princip i PET
Licens: CC BY SA 3.0

Til PET-scanning anvendes kortlivede radioaktive stoffer, som udsender (emitterer) positroner, som er modstykke (antipartikel) til almindelige elektroner. Når en positron og elektron mødes, kan de "ophæve" hinanden ved en såkaldt annihilation, hvor de to partikler omdannes til ren energi i form af to gammastråler udsendt i modsatte retninger.

PET-scanneren har en ring af detektorer rundt omkring patienten. Når to detektorer samtidig måler gammastråler (en såkaldt koincidens), stammer de med stor sandsynlighed fra en annihilation fra PET-sporstoffet. Da gammastrålerne blev udsendt i modsatte retninger, må sporstoffet befinde sig et sted på linjen der kan tegnes mellem de to detektorer. Det mere præcise sted kan bestemmes som dér, hvor mange linjer krydser hinanden. Opløsningen er typisk 4-5 mm.

Hybrid-scannere

PET-scanning giver et billede af kroppens fysiologi, mens anatomien ikke er særlig tydelig på et PET-billede. PET-scannere kombineres derfor med scanningstyper, som viser anatomien: PET/CT eller (sjældnere) PET/MR. Ved at fusionere det fysiologiske billede fra PET-scanningen med det anatomiske billede fra en CT-scanning (eller en MR-scanning), fås et billede, som har det bedste fra begge scanningstyper.

Sådanne "krydsninger" af scannere kaldes hybrid-scannere. For patienten vil det opleves som én undersøgelse, da begge scannere er indbygget i samme apparat.

De radioaktive sporstoffer

PET-scanning, der viser produktionen af signalstoffet dopamin i hjernens basalganglier hos en patient, som lider af Parkinsons sygdom, sammenlignet med produktionen hos en rask forsøgsperson. Produktionen er målt som hjernens optagelse af fluor-18-mærket levodopa. Nederst PET-scanning af den del af hjernen, som hos patienter med Alzheimers sygdom har nedsat blodforsyning til den bageste del af den bælteformede hjernevinding (gyrus cinguli posterior). Blodforsyningen er målt som hjernens optagelse af ilt-15-mærket vand. PET-scanningen er vist sammen med en MR-scanning gennem den midterste del af hjernen.

.

De radioaktive nuklider til sporstofferne produceres i en cyklotron. Som nævnt er fluor-18 (18F) meget anvendt, men der kan også benyttes radioaktive isotoper af andre grundstoffer, bl.a. den levende organismes almindeligste byggesten, fx kulstof, ilt og kvælstof.

Eksempler på isotoper anvendt i PET
Grundstof Isotop Halveringstid
fluor (F) fluor-18 (18F) 110 minutter
kulstof (C) kulstof-11 (11C) 20 minutter
kvælstof (nitrogen, N) kvælstof-13 (13N) 10 minutter
ilt (oxygen, O) ilt-15 (15O) 2 minutter

Fælles for alle isotoper til PET er, at de udsender positroner. De forskellige isotoper kan så bruges til forskellige sporstoffer.

Eksempelvis vil vand injiceret i blodbanen følge med blodet rundt i kroppen. Ilt (O) er en del af vand (H2O), og vand kan derfor mærkes med isotopen 15O: [15O]vand eller [15O]H2O. Ved at injicere [15O]vand i blodbanen på en patient, kan man undersøge blodgennemstrømningen i fx hjernen eller hjertet.

Hvis en scanning viser, at en del af hjertemuskulaturen har nedsat pumpefunktion pga. nedsat blodgennemstrømning, men har bevaret stofskifte, er der stor sikkerhed for, at gendannelse af kranspulsårernes blodgennemstrømning (revaskularisering) ved en bypassoperation eller ballonudvidelsesbehandling vil kunne genetablere hjertefunktionen.

Historie

I slutningen af det 20. århundrede var PET-skanning primært et forskningsværktøj til hjerneundersøgelser. Siden er anvendelsen af PET-scanning øget kraftigt, både i Danmark og internationalt, og PET-scanninger indgår klinisk i bl.a. kræft-udredning. I Danmark har alle store hospitaler PET/CT-scannere.

Læs mere på lex.dk

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig