højt blodtryk

Blodtryksmålinger foretaget ved et lægebesøg er ikke altid pålidelige, og kan både vise væsentlig forhøjede værdier eller lidt for lave værdier, og det vil derfor ofte være nødvendigt at gentage blodtryksmålinger hjemme gennem et eller flere døgn. Grunden til at blodtrykket kan være anderledes ved lægen afhænger af flere faktorer, og den mest kendte kaldes "white-coat syndrome", hvor den stress, der kan være forbundet med et lægebesøg, betyder at der måles et meget højre blodtryk, som ikke er udtryk for personens normale blodtryk. Derudover kan det målte blodtryk også ofte være lidt højere ved den første måling af gentagne målinger, da der også kan være en reaktion på at få målt blodtrykket.

I de allerfleste tilfælde er årsagen til forhøjet blodtryk ikke kendt, såkaldt essentiel blodtryksforhøjelse.

Hos 5-10 % kan der påvises en specifik årsag til det høje blodtryk. Årsagen kan være kronisk nyresygdom, forsnævringer i nyrernes pulsårer eller forskellige godartede svulster i binyrerne. Alternativt kan årsagen være et overforbrug af alkohol, salt eller lakrids:

• Indtagelse af for meget salt får kroppen til at tilbageholde mere væske i blodkarrene, og den øgede væskemængde kan føre til forhøjet blodtryk. Der er dog store individuelle forskelle på om en person reagerer på øget saltindtag.
• Lakrids indeholder glycyrrhizinsyre (GZ), som i store mængder kan hæmme den normale inaktivering af hormonet kortisol, hvilket fører til en øget binding af kortisol på nyrernes mineralocorticoide receptorer, som giver øget optag af natrium og kaliumtab i urinen. Det fører til at mere væske tilbageholdes i kroppen, og denne ubalance kan give forhøjet blodtryk. Effekten er mere udtalt ved hyppigt indtag eller indtag af store mængder lakrids.
• Alkohol kan påvirke både kortisol og hormonet aldosteron, som kan føre til øget væskeophobning i kroppen.

Forhøjet blodtryk kan også udvikles som komplikation til graviditet.

Særligt hos yngre personer med højt blodtryk og hos personer, som ikke reagerer tilstrækkeligt på behandling, er det vigtigt at forsøge at afklare årsagen til forhøjet blodtryk, da der oftere vil være en bagvedliggende årsag, som kan behandles. Hos ældre personer er årsagen ofte stivere kar, langvarig forudgående hypertension, rygning og forhøjet kolesterol (h yperkolesterolæmi).

Medicinsk behandling kan være nødvendig i tillæg til livsstilsændringer. Behandlingen opstartes under hensyntagen til en samlet vurdering for risiko for hjerte- og karsygdomme, hvor der er en række risikofaktorer, som spiller ind, herunder kendte sygdomme, familiær disposition til hjerte- karsygdomme, høje kolesterolværdier i blodet og rygning.

Forhøjet blodtryk kan behandles med blodtryksnedsættende lægemidler. Behandlingen er i de fleste tilfælde livsvarig. Præparaternes virkning og bivirkninger på den enkelte patient kan sjældent forudsiges, hvorfor der ofte afprøves forskellige muligheder, før den bedste behandling er fundet. Kombinationsbehandlinger, hvor der anvendes flere præparater i lavere doseringer, fører til færre bivirkninger ift. for høje doser af enkelte lægemidler. Bivirkninger ved behandling med blodtryksnedsættende lægemidler er sjældne, men kan forekomme.

Af blodtryksnedsættende lægemidler findes forskellige typer, der oftest nedsætter blodtrykket ved at mindske den øgede modstand i patientens kredsløb, fx ace-hæmmere, angiotensin II-receptorantagonister, betablokkere, calcium-blokkere og vanddrivende lægemidler.

I nogle af de sjældne tilfælde, hvor årsagen til blodtryksforhøjelsen kan påvises, kan patienten helbredes ved operation, der fx kan bestå i fjernelse af en ensidig skrumpenyre, udvidelse af en forsnævring på pulsåren til en nyre eller fjernelse af en svulst i en binyre.