Hjerteundersøgelse, klarlæggelse af den eventuelle tilstedeværelse, art og sværhedsgrad af en hjertesygdom. Det vigtigste ved en hjerteundersøgelse er grundig udspørgen af patienten for at få klarlagt sygehistorien (anamnesen). Denne sammen med en almindelig klinisk, objektiv hjerteundersøgelse, evt. suppleret med blodtryksmåling og elektrokardiografi (EKG), vil hos de fleste patienter være nok til, at man kan stille den rigtige diagnose og få et godt skøn over sværhedsgraden.

Der spørges om sygdomme i familien (familiær disposition), tidligere sygdomme, fx gigtfeber, og operationer, hjerteproblemer ved graviditeter og fødsler, tobaks- og alkoholforbrug samt indtagelse af lægemidler og virkningen heraf. Desuden spørges om følgende symptomer: kortåndethed, brystsmerter, hjertebanken, hoste og opspyt, hævelser (ødemer) af benene, besvimelser eller nærbesvimelser, tiltagende omfang af maven og smerter i benene ved gang.

Den objektive hjerteundersøgelse omfatter inspektion (det, man ser): udseendet, almentilstanden, ernæringstilstanden, bryst- eller rygdeformitet, kortåndethed og ødem; palpation (det, man føler med hænderne): hjertets størrelse, hjertets anslag mod brystvæggen, leverforstørrelse, væskeansamling i bughulen (ascites) samt pulsen på halsen, armene og benene; perkussion (det, man hører ved at banke på brystkassen): dæmpning som udtryk for væske i lungerne; samt auskultation (det, man hører med stetoskopet): hjertelyde og -mislyde, hjerterytmen, bilyde fra lungerne som udtryk for væskeophobning, bilyde fra lungehinde og hjertehinde.

Blodtryksmåling og EKG er simple supplerende hjerteundersøgelser ligesom røntgenundersøgelse af brystkassen. Desuden kan der udføres EKG-monitorering, fx Holter-monitorering, arbejds-EKG (se elektrokardiografi) og ekkokardiografi. Mere avanceret er MR-undersøgelse og hjertekateterisation. I tilslutning til denne kan der udføres koronar-angiografi, som kan vise hjertets egne pulsårer ved røntgenundersøgelse efter indsprøjtning af kontrastmiddel.

Hjerteundersøgelser med brug af radioaktive isotoper

Disse nuklearmedicinske undersøgelser omfatter rutinemæssigt to typer af scintigrafi udført med gammakamera. Ved myokardiescintigrafi fremstilles billeder af hjertemuskulaturens blodgennemstrømning efter indsprøjtning af et radioaktivt mærket lægemiddel, der fordeler sig afhængigt af blodforsyningen. Undersøgelsen udføres dels i hvile, dels under belastning; den anvendes til udredning af brystsmerter ved hjertekransåresygdom. Isotopkardiografi viser billeder af blodet i hjertet vha. radioaktiv mærkning af de røde blodlegemer. Hjertets pumpefunktion kan herved måles med stor nøjagtighed. Dette har betydning ved vurdering af hjertesvigt (hjerteinsufficiens). I forskningen anvendes desuden PET-scanning, der bl.a. kan give oplysning om hjertets stofskifte (sukker- og fedtforbrænding).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig