hovedpine

Hovedpine, cefalalgi, smerteoplevelse lokaliseret til hovedet. Hovedpine omfatter en mangfoldighed af smerter af vidt forskellig karakter og lokalisation, der enten optræder i anfald eller i perioder, evt. kronisk. Hovedpine varierer fra en mindre ulempe, kendt af de fleste, til en ulidelig smerte; hyppigt optrædende eller vedvarende svær hovedpine er en invaliderende sygdom.

Hovedpine udløses og vedligeholdes af forskellige mekanismer. Oftest skyldes den en abnorm påvirkning af en eller flere smertefølsomme strukturer: musklerne i skalpen, hjernens pulsårer, den hårde hjernehinde, øjnene, næsebihulerne, kæbeleddene eller halshvirvelsøjlen, mens hjernevævet er smerteufølsomt.

Spændingshovedpine, der er en folkesygdom, er den oftest forekommende form for hovedpine og optræder hos 75% af befolkningen inden for et år, lidt hyppigere hos kvinder end hos mænd; 15% af befolkningen har anfald en gang om ugen eller mere, og 3% har kronisk spændingshovedpine. Denne hovedpine er ofte dobbeltsidig, let til moderat af styrke og af en pressende-trykkende karakter som et strammende bånd eller som en hjelm om hovedet. Den øges gerne i dagens løb og kan ledsages af utilpashed, let svimmelhed, træthed, angst og depression. Som regel er der ikke kvalme, opkastninger, lys- eller lydoverfølsomhed som ved migræne. Musklerne i nakken, hårbunden og tindingerne kan være stramme og ømme.

Hovedpinen har evt. baggrund enten i en abnorm psykisk belastning (stress) eller i en uhensigtsmæssig arbejdsstilling. Hovedpinen lindres ved afslapning af de spændte muskler samt ved fysioterapi. Hvis hovedpinen er fremkaldt af en forstyrret bidfunktion eller natlig tænderskæren, vil tandlægebehandling og evt. en bidskinne til brug under søvnen være påkrævet. Svagere virkende smertestillende lægemidler som acetylsalicylsyre samt angstdæmpende psykofarmaka har også effekt, dog med risiko for misbrug.

Hovedpine er et almindeligt symptom ved hjernesvulst, dog kun i få tilfælde som det eneste eller tidligste symptom, da ofte mest udtalt om morgenen, evt. med opkastning uden kvalme. Akut og usædvanlig hovedpine forekommer ved meningitis, hjernehindeblødning og i nogle tilfælde som en voldsom, men godartet hovedpine ved samleje.

Hovedpine efter hjernerystelse (posttraumatisk hovedpine) optræder oftere efter lette end efter svære traumer; en kronisk hovedpine efter en hjernerystelse kan være et led i et postkommotionelt syndrom sammen med svimmelhed, hukommelsessvækkelse, irritabilitet og nedsat alkoholtolerance.

Efter piskesmældslæsion er der hovedpine i baghovedet i 70% af tilfældene. Arteritis temporalis (se bindevævssygdomme) er en betændelse i den ene eller i begge tindingepulsårer hos ældre, i 30% af tilfældene med udtalt hovedpine som første symptom ud over den lokale ømhed. Hovedpine kan desuden optræde som symptom ved bihulebetændelse, blodtryksforhøjelse, hjerneblodprop, hjerneblødning, influenza og visse øjensygdomme, fx nærsynethed. Se også ansigtssmerte.