Paræstesi, symptom ved nervesygdomme bestående i prikkende, snurrende eller sovende føleforstyrrelse på legemsoverfladen i en bestemt nerves udbredelsesområde.

Faktaboks

Etymologi
Ordet paræstesi kommer af para- og græsk aisthesis 'følelse'.

Paræstesier kan opstå pga. tryk på en nerve, fx ved diskusprolaps eller karpaltunnelsyndrom. Betændelsesforandringer eller stofskifteforstyrrelser i en nerve, fx ved nervebetændelse, ledsages ofte af paræstesier. Raske personer kan opleve, at en arm "sover", hvis de i søvne har ligget på armen, ligesom der kan opstå paræstesier i benene, hvis man har siddet for længe i samme stilling på et hårdt underlag.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig