Lægemiddelallergi, særlig form for bivirkninger af medicin pga. overfølsomhed. Denne viser sig oftest som en hudreaktion (se allergiske hudsygdomme), fx et mæslingelignende, rødplettet, sammenflydende hududslæt (medikamentelt eksantem), et lysudslæt eller et mere flygtigt, kløende udbrud af nældefeber. Udslættet kan fremkomme fra minutter op til flere uger efter begyndelsen af indtagelsen af lægemidlet. I sjældne tilfælde kan hudreaktionen vise sig som væskefyldte blærer eller som afstødelse af store dele af overhuden (toksisk epidermal nekrolyse). Salver eller cremer, især de, der indeholder antibiotika, kan medføre kontakteksem (se eksem). Akutte anafylaktiske symptomer (se anafylaksi) i form af kredsløbschok, astma eller slimhindehævelse i halsen (Quincke-ødem) kan være livstruende, men forekommer sjældent.

Lægemiddelallergi fremkaldes oftest af antibiotika, især penicillin og sulfonamider, men kan også optræde efter brug af bl.a. gigtlægemidler, fx acetylsalicylsyre, kontrastmidler til røntgenundersøgelse samt visse lægemidler mod epilepsi. Årsagen til reaktionerne kan være en allergisk reaktion (se allergi) eller allergilignende reaktioner (intolerans), som inddrager andre mekanismer. En allergisk reaktion kan kun optræde, hvis organismen tidligere har været i kontakt med det pågældende lægemiddel. Penicillinallergi kan undertiden afsløres ved undersøgelse af, om der er specifikke antistoffer i en blodprøve, eller ved priktest på huden (se allergi (diagnostik)). I mange tilfælde vil overfølsomheden over for det pågældende lægemiddel kun kunne påvises ved provokationsforsøg, hvorunder lægemidlet forsigtigt indgives i stigende koncentrationer under lægekontrol.

Personer, der har andre former for allergi, har ikke en øget risiko for at få lægemiddelallergi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig