Tandkød, samlebetegnelse for de bløddele, der beklæder de tandbærende dele af kæbeknoglerne. Tandkødet danner en krave omkring tandhalsen, skilt fra denne af en kløft, gingivalpochen. Ved kronisk tandkødsbetændelse (gingivitis) kan pochen uddybes, således at tandens fæste til kæbeknoglen efterhånden nedbrydes, og tanden løsnes (parodontose). Se tænder.